Brøndby kan stadig sælge Mukhtar: Kan slet ikke afvise, at der er interesse
Hany Mukhtar har længe været en ombejlet herre, og Brøndbys fodbolddirektør Carsten V. Jensen vil ikke afvise at tyskeren allerede kan blive solgt i dette trans

Hany Mukhtar har længe været en ombejlet herre, og Brøndbys fodbolddirektør Carsten V. Jensen vil ikke afvise at tyskeren allerede kan blive solgt i dette transfervindue. Brøndby har fået en godkendt start på sæsonen med en tredjeplads efter fem runder. Det på trods af, at en af klubbens største profiler, Hany Mukhtar, har været ude med en skade i hele perioden. Men det begynder at ligne et comeback for tyskeren. - Han har trænet med de sidste ti dages tid, og det begynder at ligne noget. Om det så bliver torsdag, søndag eller næste torsdag, det må tiden vise, men det begynder da at ligne noget, fortæller klubbens fodbolddirektør Carsten V. Jensen til 3point.dk. UPDATE: Siden vi lavede dette interview, er Hany Mukhtars comeback blevet yderligere udsat. Læs mere om det her. Hany Mukhtar har længe været rygtet mod et stort salg, og "CV" vil ikke afvise, at et salg kan ske den næste måned. - Der er altid interesse, særligt for en type som Mukhtar, det kan jeg slet ikke afvise at der er. Men foreløbigt er han lige om hjørnet til at kunne hjælpe os igen. Hvis det skulle ske, at Hany Mukhtar blev solgt, vil "CV" heller ikke udelukke, at der skal hentes en erstatning ind. - Det må vi jo kigge på, hvis der er nøglespillere der forsvinder. Men lige nu og her tror jeg på, at Mukhtar er her i efteråret også. Hany Mukhtar har to år tilbage af sin kontrakt med Brøndby IF.