Brøndby kan slå egen imponerende rekord fra 1991 mod AC Horsens
Tilbage i 1991 havde Brøndby en stime med 21 kampe i træk i Superligaen uden nederlag. Mod AC Horsens kan den rekord blive slået, hvis Brøndby undgår et nederla

Tilbage i 1991 havde Brøndby en stime med 21 kampe i træk i Superligaen uden nederlag. Mod AC Horsens kan den rekord blive slået, hvis Brøndby undgår et nederlag. Skulle Brøndby undgå at tabe mod AC Horsens i dag, så vil Alexander Zornigers Brøndby-hold blive historiske. Fra 12. maj i 1991 til 28. september samme år formåede Brøndby IF at undgå nederlag i 21 Superliga-kampe i træk og i øjeblikket er Zornigers mandskab på samme tal. Læs også: Horsens’ keeper-stjerne: Hvis Brøndby scorer mod os, håber jeg bare, det ikke er Pukki, der er målscorer Det kan blive til 22 mod AC Horsens, men det vil Peter Nymann forhindre. - Man taler om, at vi ikke har noget at spille for, men sandheden er, at vi gerne vil vise vores berettigelse i slutspillet. Brøndby kan sætte klubrekord med 22 kampe uden nederlag mod os, og det kunne være sjovt at ødelægge deres fine rekord, siger Peter Nymann til Horsens Folkeblad. 3point.dk hører gerne om statistik fra før Superligaen blev indført, hvis nogen skulle ligge inde med det. Rekorden for flest kampe i træk uden nederlag i Superligaen er på 35 kampe og tilhører FCK. 3. december 2016 nåede de 22 kampe i træk uden nederlag og først 17. maj blev det til et nederlag i ligaen mod FCM.