3POINT
Brøndby Stadion x xx xxx arkiv

Simon Kammer

Nyheder28. nov. 2025

Brøndby indfrier lån

På klubbens officielle hjemmeside oplyses det fredag, at der indfries lån til ejerskabet

3point person
Kasper Pedersbæk28. nov. 2025

Brøndby indfrier en bid af det lån, som klubben i 2023 optog hos klubbens ejerskab oplyses det fredag på den officielle hjemmeside:

Det betyder blandt andet færre renteudfgifter siger administrende direktør Ole Palmå i samme nyhed:

- At vi kan indfri en stor bid af vores lån og derigennem reducere vores renteudgifter er et vidnesbyrd om, at klubben står på et sundt økonomisk fundament.

Af de 75 mio. kroner der indfries af lånet går de 60 mio. til Global Football Holding, mens bestyrelsesformand Jan Bech Andersen får 15 mio. Netop bestyrelsesformanden kommer også til orde i forbindelse med nyheden:

- I ejerkredsen har vi det altoverskyggende mål at skabe en kernesund klub. Ikke mindst økonomisk. Lånet har udgjort en hånd under klubben og en løftestang til fremgang og udvikling. At klubben nu kan indfri en stor del af det, er et sundhedstegn og et bevis på, at indsprøjtningen i 2023 har virket efter hensigten. Jeg er glad for, vi står et godt sted lige nu. Sportsligt såvel som økonomisk.

Tilbage på det konvertible lån udestår nu 119 millioner kroner.

Mest kommenterede nyheder