Brøndby Indefra vil skrue op for indhold fra træningslejren - Alle premium-abonnenter får billetter til to Brøndby-kampe i foråret
Brøndby IF vil skrue op for produktionen af TV under holdets træningslejr i Portugal. Og samtidig giver de alle premium-abonnenter gratis billetter til to kampe

Brøndby IF vil skrue op for produktionen af TV under holdets træningslejr i Portugal. Og samtidig giver de alle premium-abonnenter gratis billetter til to kampe. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Atlantic Cup vil blive vist på Ekstra Bladets premium-platform, og vil ikke blive vist på Brøndby Indefra. Det beklager klubben, og giver deres premium-abonnenter gratis billetter til to kampe. - Desværre gør omstændighederne i forbindelse med vores træningskampe i Portugal, at det ikke er muligt at streame de tre kampe i Atlantic Cup. Arrangøren af Atlantic Cup har valgt at sælge rettighederne til et medieselskab, der har udbudt rettighederne til diverse medier uden om os. Dette er meget beklageligt og en procedure, der ikke vil blive gentaget på fremtidige træningslejre. Som en erkendtlighed for de manglende træningskampe fra Portugal på Brøndby Indefra, vil alle premium-abonnenter få tilsendt et link, hvor man kan gå ind og trække to billetter til to valgfrie kampe (eksklusiv et evt. Derby mod FC København, red.) – altså to gange to billetter. Billetterne er ikke personlige og kan derfor deles med venner og familie, skriver Brøndby på deres hjemmeside. Samtidig oplyses det, at der på den kommende træningslejr i Portugal vil blive produceret masser af indhold til Brøndby IF’s platforme, ligesom der vil blive skruet op for premium-indhold til abonnenter som ’Træningslejren Indefra’, spiller-takeovers, live træning og andet. Der vil ydermere være konkurrencer for premium-abonnenter, hvor man blandt andet kan vinde signerede spillertrøjer, billetter og merchandise. Derudover vil Brøndbys sidste træningskamp mod SønderjyskE blive vist på Brøndby Indefra.