3POINT
Malin Sunde

Brøndby IF

Nyheder8. aug. 2020

Brøndby IF Women henter norsk U/23-landsholdsforsvarer

Malin Sunde spiller på det norske U/23-landshold og har i alt fået 51 ungdomslandskampe. Nu skal hun spille i Brøndby IF det næste halvandet år.

3point person
3point.dk8. aug. 2020

Malin Sunde har fået sin kontrakt ophævet med den norske klub Sandviken og har i stedet skrevet en kontrakt med Brøndby IF for det næste halvandet år. Det oplyser Brøndby IF.

- Jeg har hørt meget om Brøndby. Det er en god klub med stolte traditioner og mange dygtige spillere, og så synes jeg, at det er fedt, at det er en klub, der altid vil spille med om guldet og titlerne i alle turneringer, de er med i. Det glæder jeg mig til at blive en del af, og så glæder jeg mig rigtig meget til at prøve at spille Champions League. Samtidig bliver det rigtig spændende personligt at flytte til et nyt land med et andet sprog, skabe sig nye venner og finde mig til rette i det nye set-up, men jeg følte, at tiden var den helt rigtige for mig til at tage springet til udlandet, udtaler Sunde i forbindelse med skiftet

Sunde har fået nummer 23 i Brøndby og spiller i det centrale forsvar.

Mest kommenterede nyheder