3POINT
Nyheder8. apr. 2019

Brøndby IF tager stærk afstand fra homofobiske tilråb efter Viktor Fischer

Flere af Brøndbys fans sang efter kampen mod FC Nordsjælland at Viktor Fischer er homoseksuel. Brøndby IF tager stærk afstand fra tilråbene. Foto: Spillerforeni

3point person
3point.dk8. apr. 2019

Flere af Brøndbys fans sang efter kampen mod FC Nordsjælland at Viktor Fischer er homoseksuel. Brøndby IF tager stærk afstand fra tilråbene. Foto: Spillerforeningen Viktor Fischer spiller for FCK, men alligevel blev hans navn sunget mandag aften i Farum, hvor FCN og Brøndby spillede 1-1. Det skyldes, at FCK-spilleren i forbindelse med en kamp mod OB i weekenden oplevede homofobiske tilråb, hvilket af en eller anden årsag fik en større gruppe Brøndby-fans til at synge "Viktor Fischer han er gay, allez allez". Dette blev filmet af TV3 Sport og vist på TV kort efter kampen. Brøndby IF melder nu ud, at de tager stærk afstand fra dette. - Efter kampen mandag aften på Right to Dream Park i Farum var der en gruppe tilskuere i Brøndby IF’s fanafsnit, som blev i udebaneafsnittet efter kampen og sang en homofobisk sang. Brøndby IF tager stærk afstand fra episoden. Som klub tager vi afstand fra alle former for homofobi og andre diskriminerende tilråb, siger klubben på deres hjemmeside. - Det er uacceptabelt og skuffende, at det finder sted, og vi vil nu indgå i dialog med klubbens forskellige fangrupperinger og gøre det fuldstændig klart, at vi som klub ikke accepterer den slags adfærd. 3point.dk tager ligeledes afstand fra enhver form for homofobi.

Mest kommenterede nyheder