Brøndby IF skuffede i Randers
Daniel Stückler var de blå/gules enlige målscorer mod Randers Freja i U/19-Ligaen lørdag eftermiddag. Det rakte på trods af en god anden halvleg langt fra til e

Daniel Stückler var de blå/gules enlige målscorer mod Randers Freja i U/19-Ligaen lørdag eftermiddag. Det rakte på trods af en god anden halvleg langt fra til endnu en Brøndby-sejr - tværtimod. På trods af et forsmædeligt nederlag på 2-1 i pokalturneringen til BSV fra 2. Division forrige onsdag skulle Brøndby IF's hold i U/19-Ligaen lørdag eftermiddag forsøge at ride videre på den flotte præstation mod Vejle BK for to uger siden og dermed hage sig fast i toppen af rækken. Modstander på udebane var Randers Freja, og Brøndby-træner Per Frandsen sendte dette mandskab på banen:Andreas Hansen Svenn Crone - Nicklas Halse- Sebastian Rou Pedersen – Daniel Anusic Amir Al-Ammari - Emil Welcher Mathias Andersen Rezan Corlu - Daniel Stückler (A) - Nikolai Laursen På papiret et yderst stærkt hold, hvor samtlige spillere på et eller andet tidspunkt har været inde omkring enten det danske eller det svenske landshold. Undervejs blev Thabang Mufamadi, Mads Andersen og Jamil Faizi skiftet ind. I 3point.dk's referat fra den omtalte kamp mod Vejle BK kan man læse, hvorfor Andreas Hansen og Svenn Crone må være med.
Presser Randers i bund efter pausen
Lad det være sagt med det samme, at det blev en skuffende eftermiddag i Kronjylland for de blå/gule. Gæsterne var ganske enkelt ikke klar fra start, og specielt i første halvleg var præstationen langt fra god nok. Det blev langt bedre efter pausen. - I første halvleg rammer vi slet ikke vores niveau og taber mange nærkampe. Vi giver nogle dumme chancer væk, og pludselig står den 2-0. Efter pausen får vi fat i kampen og presser Randers i bund, forklarer Brøndby-anfører Daniel Stückler til 3point.dk. Netop Stückler var manden bag målet til 2-1, som skabte fornyet spænding i kampen. - I starten af anden halvleg får jeg en bold ned bag forsvaret og bliver derefter savet ned bagfra i feltet. Straffesparket sender jeg så i mål. Det er nærmest uheld, at vi ikke scorer flere mål en mit. Midt i vores momentum får de så et mål på en dødbold. Derefter satser vi lidt mere, men kampen slutter 4-1, kommer det fra en skuffet Daniel Stückler.
Kampen i tal
Randers Freja - Brøndby IF 4-1 (2-0) 26. minut: 1-0 42. minut: 2-0 50. minut: 2-1; Daniel Stückler (str.) 63. minut: 3-1 81. minut: 4-1Stillingen i U/19-Ligaen Brøndby IF's program