Brøndby IF sejrede i Randers
Tobias Noer scorede det vigtige første mål, da Brøndby IF lørdag eftermiddag besøgte Randers Freja i U/19-Ligaen. Det endte med en blå/gul sejr, hvor et rødt ko

Tobias Noer scorede det vigtige første mål, da Brøndby IF lørdag eftermiddag besøgte Randers Freja i U/19-Ligaen. Det endte med en blå/gul sejr, hvor et rødt kort kom til at spille en rolle. Brøndby IF har resultatmæssigt haft en svingende indledning på sæsonen i U/19-Ligaen med to sejre og tre nederlag i de første fem kampe. Sjette kamp var lørdag eftermiddag på udebane mod Randers Freja. Brøndby-træner Auri Skarbalius havde valgt at spare Andreas Bruus og Karl Dines Appelt i startopstillingen efter henholdsvis landskampe og en skade. Det gav denne formation fra første fløjt:Casper Hauervig Christian Enemark - Anton Skipper Hendriksen - Andreas Kaltoft - Frederik Tønsberg Marco Sander Petersen Tobias Noer - Magnus Häuser Nielsen Oliver Carrara - Daniel Stückler - Armend Aslani Første halvleg blev en jævnbyrdig affære, hvor gæsterne fra Vestegnen først fik hul på bylden. Ganske symptomatisk kom føringsmålet efter en dødbold, og det var Tobias Noer, der havde sidste fod på den vigtige første scoring. - Mit mål kommer på en returbold efter et hjørne, hvor jeg bare sparker den fladt ind i hjørnet, fortalte Tobias Noer til 3point.dk efter kampen om sin scoring til 0-1, der faldt godt og vel midtvejs i første halvleg.
Rødt kort gav mere plads
Randers Freja fik udlignet kort før pausen, men anden halvleg var kun lige gået i gang, da hjemmeholdet gjorde det en del sværere for sig selv. Marius Jacobsen blev præsenteret for det røde kort. Det gav bedre vilkår for de blå/gule. - Det røde kort betød, at vi fik mere plads at spille på. Randers trak sig længere tilbage, så de lod os styre spille og kontrollere tempoet, forklarer Tobias Noer om en anden halvleg, hvor afgørelsen faldt ud til Brøndbys fordel ved indskiftede Andraes Bruus kort efter, at han var kommet på banen. - Sejrsmålet var en kontra, hvor Häuser (Magnus Häuser Nielsen, red.) spillede bolden flot i dybden, og Andreas Bruus så sparkede den ind i det lange hjørne, kommer det afslutningsvis fra Tobias Noer, som umiddelbart efter scoringen gik fra banen til fordel for Karl Dines Appelt. Næste opgave for Brøndby-holdet er det prestigefyldte møde mod FC København. Kampen fløjtes op lørdag den 29. oktober kl. 12:00 i Brøndby.
Kampen i tal
Randers Freja - Brøndby IF 1-2 (1-1) 24. minut: Gult kort til Frederik Lauenborg (RF) 26. minut: 0-1; Tobias Noer 33. minut: Gult kort til Marco Sander Petersen (BIF) 42. minut: 1-1; Frederik Lauenborg 46. minut: Rødt kort til Marius Jacobsen (RF) 58. minut: Andreas Bruus ind / Armend Aslani ud 64. minut: 1-2; Andreas Bruus 64. minut: Karl Dines Appelt ind / Tobias Noer ud 87. minut: Bertram Gjelfort ind / Oliver Carrara udStillingen i U/19-Ligaen Brøndby IF's program