Brøndby IF på tale allerede i 1929
Det er almindelig viden blandt Brøndby-fans, at Brøndbyernes IF blev stiftet 3. december 1964 ved en sammenslutning mellem to lokale klubber. Præcis i dag er de

Det er almindelig viden blandt Brøndby-fans, at Brøndbyernes IF blev stiftet 3. december 1964 ved en sammenslutning mellem to lokale klubber. Præcis i dag er det 90 år siden, at den ene af de to klubber så dagens lys for første gang.FOTO: Brøndby LokalarkivI de tidlige aftentimer den 10. oktober 1928 var en gruppe mennesker samlet i Brøndbyøster Gymnastikhus for at tage en beslutning, som vi den dag i dag ser følgerne af, hver gang Brøndby IF løber på banen. Gruppen af lokale ildsjæle var samlet for at oprette en forening, der skulle have til formål at samle ungdommen til forskellig idræt. Brøndbyøster og Omegns Idrætsforening blev stiftet. Foreningens levetid ophørte 36 år og små to måneder senere - nærmere bestemt den 3. december 1964 - hvor Brøndbyernes IF så dagens lys ved en sammenslutning med de næsten 20 år ældre ærkefjender fra Brøndbyvester Idrætsforening efter, hvad der nærmest kan kaldes moderat pres fra det lokale sogneråd. Et nærmest utænkeligt samarbejde. Gymnastik og folkedans Det var imidlertid ikke første gang, der blev drøftet samarbejde mellem de to foreninger. Ved generalforsamlngen den 26. marts 1929 besluttede Brøndbyøster sig for at forsøge med fodboldspil, efter at have haft gymnastik og folkedans på programmet gennem den første vinter. Det var imidlertid ikke sådan lige at finde en egnet bane, så på generalforsamlingen den 4. oktober samme år blev der, efter en livlig debat med stærkt delte meninger, givet bemyndigelse til bestyrelsen om at undersøge muligheden for et eventuelt samarbejde med Brøndbyvester Idrætsforening med henblik på et fælles fodboldhold. I løbet af 1930 blev der afholdt en del møder mellem de to foreninger, men det var ganske simpelt umuligt at blive enige om et samarbejde. I foråret 1933 lykkedes det endelig for Brøndbyøster -- med økonomisk støtte fra sognerådet -- at finde og leje et egnet areal, og fodbolden kunne dermed holde sit indtog i foreningen. Resten er historie. Ovenstående er et genopslag af en artikel, der blev bragt første gang tilbage 2008 på det daværende 90minutter.dk og igen her på siderne i forbindelse med Brøndby IF's 50 års jubilæum i 2014.