3POINT
Mads Beyer

Teis Markfoged

Nyheder19. mar. 2022

Brøndby IF og Mads Beyer forlænger til udgangen af 2024

Brøndby IF og talentfulde Mads Beyer har forlænget kontrakten, så den nu løber til december 2024.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen19. mar. 2022

16-årige Mads Beyer har imponeret på Brøndby IFs U/17-hold og tiltrukket sig interesse fra italienske klubber, som han også har været nede for at besøge. Med kontraktudløb i Brøndby til sommer, har der været interesse for Beyer, men han har nu valgt i stedet at forlænge sin kontrakt med Brøndby IF. Den nye aftale løber til 31. december 2024.

- Mit forløb i Brøndby går rigtig godt både inden for banen og uden for banen. Min hverdag fungerer rigtig godt og rammerne for at udvikle sig i Brøndby er rigtig gode. Vi spiller noget rigtig god og aggressivt fodbold, og jeg er rigtig glad for staben omkring holdene på U/17 og U/19 og mine holdkammerater, siger Beyer til 3point.dk om forlængelsen, inden han fortæller om tilvalget af Brøndby:

- Jeg har været i dialog med nogle italienske klubber, og som tidligere nævnt også været på besøg i Juventus, Milan og Inter. Det har været spændende, men jeg har nu valgt at udvikle mig videre her i Brøndby, hvor jeg nu vil lægge alle mine kræfter. Jeg glæder mig til det videre forløb.

På banen har Beyer primært repræsenteret Brøndbys U/17-hold, men det er også blevet til debut på U/19-holdet.

- Det vigtigste for mig er at få en masse spilletid på U/17 eller U/19. Jeg træner allerede en del med U/19, og det er udviklende for mig. Jeg ved, at jeg har en del at lære endnu, men jeg giver den gas hver dag. Jeg har tålmodighed, så det er bare at tage en dag ad gangen, slutter han.

Mads Beyer har skrevet under på en professionel kontrakt med Brøndby IF, hvilket betyder at han bliver fuldtidsspiller, når han er færdig med skolen - det vil sige fra sommeren 2023.

Han har i denne sæson bidraget med 10 mål og 11 assists i 16 kampe for U/17-holdet.


Mads Beyer

Privat © All rights reserved


Mads Beyer

Privat © All rights reserved

Herunder kan du se vores interview med Beyer fra maj sidste år:


 

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder