3POINT
Nyheder25. jul. 2017

Brøndby IF nummer tre i Tyskland

Jakob Thorup, prøvespiller fra HIK, blev topscorer for Brøndby IF, da de blå/gule i weekenden erobrede tredjepladsen ved en international U/19-turnering i Tyskl

3point person
3point.dk25. jul. 2017

Jakob Thorup, prøvespiller fra HIK, blev topscorer for Brøndby IF, da de blå/gule i weekenden erobrede tredjepladsen ved en international U/19-turnering i Tyskland.FOTO: youtube.comTorsdag i sidste uge havde en bus med trænere, ledere og ikke mindst 18 U/19-spillere fra Brøndby IF afgang fra Vestegnen med kurs mod Ilvesheim lidt uden for Mannheim i det centrale Tyskland. Her ventede fem kampe (2 x 25 min.) på tre dage i en international U/19-turnering, Insel Cup, med deltagelse af otte hold. Brøndby var udover værterne fra Spvgg 03 Ilvesheim i gruppe med FC St. Pauli og SV Waldhof Mannheim 07, mens den anden gruppe bestod af FC Augsburg, FC Brügge, Maccabi Haifa FC samt SV Darmstadt 98. De blå/gule lagde fredag forrygende ud med en sejr på 4-0 over værterne på mål af Jakob Thorup, Peter Bjur, Ertugrul Teksen og Frederik Tønsberg. Lørdag blev det først til et nederlag på 2-1 mod St. Pauli - August Vitus Frandsen bragte ellers Brøndby i front - og siden 0-0 i sidste gruppekamp mod Mannheim. Resultaterne betød, at Brøndby sluttede på gruppens andenplads efter suveræne St. Pauli (tre sejre) og derfor søndag skulle op imod Augsburg i den ene semifinale. I den anden mødtes St. Pauli og Brugge med Hamburg-klubben som vinder med cifrene 1-0. Otte mål fordelt på syv spillere Brøndbys semifinale endte uden scoringer og måtte derfor afgøres fra 11 meter-pletten. Her var Augsburg skarpest og kunne efter syv spark til hver trække sig tilbage med en sejr på 5-4 og dermed en finaleplads mod St. Pauli. For Brøndby scorede August Vitus Frandsen, Jonas ”Mini” Madsen, Ertugrul Teksen og Jakob Thorup. Det betød, at de blå/gule senere søndag stod over for belgiske Club Brugge i kampen om tredjepladsen, og den blev kørt sikkert hjem med cifrene 3-0 på mål af Mikkel Eslund, Jakob Thorup og Jesper "Jobbe" Lindstrøm. Finalen vandt Augsburg med 2-0. Det kan bemærkes, at Brøndbys otte regulære scoringer blev sat ind af syv forskellige spillere med Jakob Thorup som blå/gul topscorer med de to af dem. Thorup var med som prøvespiller fra HIK, hvor han i sidste sæson blev topscorer i U/17-Divisionen (landets næstbedste række) med imponerende 21 mål i 24 kampe. Brøndbys kampe i tal Brøndby IF - Spvgg 03 Ilvesheim 4-0 (1-0) 04. minut: 1-0; Jakob Thorup 30. minut: 2-0; Peter Bjur 44. minut: 3-0; Ertugrul Teksen 47. minut: 4-0; Fredrik Tønsberg Brøndby IF - FC St. Pauli 1-2 (0-0) 42. minut: 1-0; August Vitus Frandsen 44. minut: 1-1; St. Pauli 56. minut: 1-2; St. Pauli Brøndby IF - SV Waldhof Mannheim 07 0-0 Brøndby IF - FC Augsburg 0-0 / 4-5 efter straffe Brøndby IF - Club Brugge 3-0 (3-0) 03. minut: 1-0; Mikkel Eslund 21. minut: 2-0; Jacob Thorup 23. minut: 3-0; Jesper "Jobbe" Lindstrøm Brøndbys trup Casper Hauervig, Mads Hermansen, Christian Johansen, Victor Sørensen, Mikkel Eslund, Benjamin Laursen, Emil Staugaard, Frederik Tønsberg, Lucas Steen, Mads Eslund, Andreas Pyndt Andersen, Jonas ”Mini” Madsen, Peter Bjur, Ertugrul Teksen, Magnus Warming, Jesper ”Jobbe” Lindstrøm, August Vitus Frandsen og Jakob Thorup.

Mest kommenterede nyheder