Brøndby IF kom på vinderkurs i U/19-Ligaen
Da Brøndby IF lørdag vandt over Vejle Boldklub i U/19-Ligaen var Ertugrul Teksen i hopla i en flot spillet første halvleg. I en mindre vellykket anden halvleg t

Da Brøndby IF lørdag vandt over Vejle Boldklub i U/19-Ligaen var Ertugrul Teksen i hopla i en flot spillet første halvleg. I en mindre vellykket anden halvleg trådte Jesper "Jobbe" Lindstrøm i karakter. Lørdag eftermiddag tog Brøndby IF imod Vejle Boldklub i U/19-Ligaen hjemme på Brøndby Stadions bane 2. Til kampen måtte de blå/gules cheftræner Joakim Mattsson se bort fra karantæneramte Frederik Nørrestrand og havde valgt denne startformation:Mads Hermansen Kasper Jørgensen - Anton Skipper Hendriksen (A) - Benjamin Laursen - Jacob Rasmussen Andreas Pyndt Andersen Morten Frendrup - Agust Hlynsson Jesper "Jobbe " Lindstrøm Roni Arabaci - Ertugrul Teksen Hjemmeholdet lagde aggressivt fra land allerede direkte på kick-off, hvilket førte til et skud lige forbi mål fra Kasper Jørgensen spillet fri af Anton Skipper Hendriksen. Det var startskuddet til en flot første halvleg af Brøndby. Men en koncentreret defensiv, godt pres over hele banen og en offensiv, hvor specielt Ertugrul Teksen var i hopla, blev gæsterne praktisk taget holdt helt fra fadet bortset fra enkelte skud udefra, som ikke voldte en velspillende Mads Hermansen i målet nogen problemer. Ertugrul Teksen i hopla Det gav bonus efter et lille kvarters spil, hvor et angreb over højre endte med et indlæg til en fri Roni Arabaci i feltet. Angriberen fik sendt et kompetent skud afsted, men Vejle-keeper Andreas Foged diskede op med en veritabel feberredning. Efter lidt pinballspil foran stregen kunne Ertugrul Teksen imidlertid heade bolden ind fra kort afstand. Kort efter fik Vejle deres eneste reelt farlige forsøg på mål i første halvleg opstået på grund af en opspilsfejl af de blå/gule. Mads Hermansen viste imidlertid sin landholdsklasse med en flot redning og forhindrede en ulogisk udligning. Til gengæld var det ganske logisk, at Brøndby fordoblede føringen midtvejs i halvlegen, og igen var Ertugrul Teksen indblandet. Angriberen kom flot til baglinjen i straffesparksfeltets venstre side og sendte en såkaldt cutback skråt tilbage til en fri Roni Arabaci, der blot skulle sætte en inderside på til en sikker scoring. Sent i halvlegen burde Brøndby måske nok have scoret igen, da Teksen først satte Arabaci og siden Andreas Pyndt Andersen op til en stor mulighed, men det forblev ved de 2-0, da den glimrende dommer Simon Rosenlund fløjtede til pause fem-ti minuttere senere. To forvandlede hold efter pausen Det må stå hen i det uvisse, hvad holdlederne på de respektive hold havde kommet i pauseteen - eller hvad de nu drikker - for det var to forvandlede hold, der kom ud til anden halvleg. Brøndby virkede til at have mistet koncentrationen i både boldomgang og pres, men Vejle virkede mere aggressive og blev mere farlige. Ganske vist lagde hjemmeholdet hårdt ud med et aggressivt pres direkte på gæsternes kick-off, og det resulterede i en mulighed til Jesper "Jobbe" Lindstrøm, som imidlertid kom ud i en lidt for spids vinkel. Samme Jobbe, som ellers ikke havde den bedste dag, skulle senere træde i karakter og få en afgørende betydning. Den gode start på anden halvleg var imidlertid blot en stakket frist for værterne. En kombination af et mere veloplagt Vejle-hold og et ukoncentreret Brøndby ditto lukkede gæsterne ind i kampen, og allerede efter tre minutters spil faldt reduceringen. De rød/hvide gæster kom i et angreb over hæjre og fik sendt et giftigt indlæg fladt ind i feltet, hvor en angriber kom til og fik afsluttet. Mads Hermansen diskede op med en flot fodparade, men Vejles Valdemar Sadrifar var først og riposten og kunne nemt sende bolden i mål. Allerede på næste angreb - en omstilling - havde Vejle en stor chance, men misbrugte. Hjemmeholdet viste god moral Midtvejs i anden halvleg syntes opgæret imidlertid afgjort på en rigtig flot scoring af førnævnte Jesper "Jobbe" Lindstrøm. Jobbe modtog bolden på kanten af feltet, og med en fiks tofodsdribling slap Brøndbys 10'er forbi to modstandere, kom fri i feltet og scorede sikkert med et fladt skud ved fjerneste stolpe. Vejle ville det imidlertid anderledes og med to scoringer i henholdsvis 68. og 76. minut fik gæsterne udlignet, og på det tidspunkt virkede det til, at udeholdet havde bedst momentum og lignede en vinder, hvis der skulle findes en. Ved begge scoringer manglede Brøndby både konsekvens og koncentration. Hjemmeholdet viste dog god moral og rejste sig. Blot tre minutter efter udligningen kom de blå/gule igen på vinderkurs. Et godt pres midt på Vejles banehalvdel resulterede i, at Jobbe kom fri i straffesparksfeltets højre side og kunne sende et præcist indlæg til en helt fri Mikkel Eslund, der med en simpel inderside nemt kunne sende bolde over stregen. Mere skete der praktisk taget ikke i opgøret, så Brøndby kunne hive en tiltrængt sejr hjem. En ikke helt urimelig sejr set over samtlige 90 minutter. Med sig kunne Brøndby-træner Mattsson tage en flot første halvleg samt fire mål scoret af fire forskellige, der alle spillede på den forreste del af banen. Kampen i tal Brøndby IF - Vejle Boldklub 4-3 (2-0) 14. minut: 1-0; Ertugrul Teksen 22. minut: 2-0; Roni Arabaci 32. minut: Gult kort til Thomas Gundelund (VB) 36. minut: Gult kort til Kasper Grube Poulsgaard (VB) 49. minut: 2-1; Valdemar Sadrifar 61. minut: Victor Sørensen IND / Kasper Jørgensen UD 64. minut: 3-1; Jesper "Jobbe" Lindstræm 67. minut: Mikkel Eslund IND / Ertugrul Teksen UD 68. minut: 3-2; Villads Rasmussen 76. minut: 3-3; Thais Damgaard Nielsen 79. minut: 4-3; Mikkel Eslund 84. minut: Gult kort til Emil Nielsen (VB) 87. minut: Lucas Balck IND / Roni Arabaci UD 90. minut: Gult kort til Thais Damgaard Nielsen (VB)Stillingen i U/19-Ligaen Brøndbys resultater og program