Brøndby IF klar til pokal-semifinale
Tobias Noer scorede det første mål. da Brøndby IF onsdag aften på udebane mødte HB Køge i Ungdomspokalen for U/19-hold. En sejr på 3-1 betyder, at de blå/gule n

Tobias Noer scorede det første mål. da Brøndby IF onsdag aften på udebane mødte HB Køge i Ungdomspokalen for U/19-hold. En sejr på 3-1 betyder, at de blå/gule nu er klar til at spille semifinale. Efter sejre på udebane over Skovshoved IF (17-0), Kastrup BK (2-0) og LSF (14-0) var Brøndby IF klar til kvartfinalerne i Ungdomspokalen for U/19-hold. Modstander her var - igen på udebane - HB Køge onsdag aften, hvor Køge Stadion lagde græs til denne blå/gule startopstilling (med forbehold for den taktiske formation):Casper Hauervig Christian Johansen - Christian Enemark - Andreas Kaltoft - Frederik Tønsberg Tobias Noer (A) - Andreas Pyndt Andersen Magnus Häuser Nielsen Ertugrul Teksen - Armend Aslani - Andreas Bruus Det kan bemærkes, at Brøndby stillede med tre U/17-spillere i form af Andreas Pyndt Andersen, der sådan set er U/16, og Ertugrul Teksen samt på bænken Lucas Rejnhold Steen. Der sad endvidere Marco Sander Petersen og Oliver Carrara. Alle tre kom på banen i løbet af kampen, som Brøndby endte med at vinde 3-1 efter 1-1 ved pausen. Det trak lidt ud med den første scoring, men i det 35. minut fik gæsterne fra Brøndby hul på bylden ved midtbanespilleren Tobias Noer. Føringen holdt dog blot fem minutter, og holdene gik derfor til pause med 1-1. I anden halvleg satte de blå/gule fra Vestegnen imidlertid trumf på med to scoringer. Midtstopperen Andreas Kaltoft nettede i halvlegens sjette minut, mens den indskiftede angriber Oliver Carrara havde sidste berøring på bolden ved målet til 1-3 cirka 20 minutter før tid. Det blev samtidig opgørets sidste scoring, og Brøndby er derfor klar til at spille semifinale mod en endnu ukendt modstander i næste måned. Kampen i tal HB Køge - Brøndby IF 1-3 (1-1) 35. minut: 0-1; Tobias Noer 40. minut: 1-1 51. minut: 1-2; Andreas Kaltoft 72. minut: 1-3; Oliver Carrara Semifinalerne er planlagt til afvikling i perioden fra 22. til 25. maj. Udover Brøndby IF er de øvrige hold FC Nordsjælland, Slagelse B&I samt vinderen af den udsatte kvartfinale mellem Vanløse IF og FC København, som spilles 10. maj i Vanløse. Ungdomspokalen er delt op i to selvstændige turneringer for henholdsvis Øst- og Vestdanmark.