
Teis Markfoged
Brøndby IF i sorg: Sikkerhedschefen er gået bort
Sikkerhedschef i Brøndby IF, Mickel Lauritsen, er i en alt for ung alder gået bort.

Brøndby IF og alle i og omkring klubben er i sorg. Sikkerhedschef Mickel Lauritsen er lørdag gået bort i en alt for ung alder.
Klubben skriver på sin hjemmeside:
- Det er med stor sorg, at Brøndby IF må meddele, at vores sikkerhedschef Mickel Lauritsen tidligere i dag er afgået ved døden. Alle i Brøndby IF er dybt berørte over Mickels pludselige og alt for tidlige bortgang, og alle vores tanker går i denne svære stund til Mickels familie. Æret være hans minde.
Mickel Lauritsen var stor Brøndby-fan og havde en baggrund i politiet, inden han i 2013 blev sikkerhedschef i Brøndby IF. I 2017 blev han stadionmanager i Liverpool FC, men vendte året efter retur til sin hjerteklub Brøndby IF, hvor han igen indtog rollen som sikkerhedschef.
3point.dk sender de varmeste tanker til Mickels familie og pårørende.