Brøndby IF henter tung dreng ind som ny CEO
Søren Vadmand er ny CEO i Brøndby IF og springer ind i fodboldverdenen med et imponerende CV i bagagen. Senest var han CEO for Illum i fem år. Søren Vadmand er

Søren Vadmand er ny CEO i Brøndby IF og springer ind i fodboldverdenen med et imponerende CV i bagagen. Senest var han CEO for Illum i fem år. Søren Vadmand er ikke et navn, som var kendt blandt mange fodboldfans før i dag. Hans CV må man dog have respekt for, hvor han senest har stået i spidsen for Illum i fem år. Et kig på hans LinkedIn-profil afslører, at han i over 20 år har beskæftiget sig med drift i en række store virksomheder. Jan Bech Andersen glæder sig over, at have tilknyttet en stor kapacitet. - Vi har Danmarks absolut største fanbase, og på deres vegne tillader vi os selv at være ambitiøse og målrettede i alt, hvad vi foretager os. Vi har i mange år været bannerfører for udviklingen i dansk klubfodbold, og det skal vi være igen. Derfor stiller vi høje krav til præstationerne på og uden for banen, da vi hele tiden skal udvikle os. Det gælder også vores kommercielle udvikling, som udlagt i Vision 2017. Det er vores forventning, at med Søren til at lede arbejdet i den daglige forretning, så vil vi med økonomisk ansvarlighed for øje, og inden for den definerende strategiperiode, indfri vores kommercielle mål, siger Jan Bech Andersen til brondby.com Søren Vadmand er ny topchef i Brøndby, hvorfor Jesper Jørgensen nu skal koncentrere sig om kun at være økonomidirektør.