3POINT
Yousef Salech

Teis Markfoged

Nyheder22. feb. 2024

Brøndby IF har solgt Yousef Salech til IK Sirius

Yousef Salech er blevet solgt til den svenske klub IK Sirius, oplyser Brøndby IF på sin hjemmeside.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen22. feb. 2024

22-årige Yousef Salech skifter med øjeblikkelig virkning til Allsvenskan-klubben IK Sirius. Brøndby IF har solgt angriberen til den svenske klub, oplyser de på brondby.com.

Salech var i denne sæson udlejet til SK Beveren i den næstbedste belgiske række, men der har været begrænset med spilletid. Det var der også udsigt til i Brøndby, og derfor er han nu solgt til Sirius.

- Yousef kom til os tilbage i 2021 som en spændende ung angriber, og han gjorde straks et godt indtryk på vores U19-hold i Brøndby Masterclass. Herefter havde han et godt lejeophold hos HB Køge og kom så tilbage til os, men der var Yousef stadig et stykke fra at være tæt på spilletid i vores Superliga-trup, og derfor blev Yousef udlejet igen i sommer, siger fodbolddirektør Carsten V. Jensen til klubbens hjemmeside.

- I SK Beveren har Yousef fået spilletid i 19 kampe, dog hovedsagligt som indskifter, og trods en god start med et mål i sin første kamp for dem dernede, så har han har haft svært ved at finde fast spilletid. Derfor giver muligheden i svenske IK Sirius rigtig god mening for Yousef, og vi ønsker alle Yousef alt det bedste.

Salech nåede at spille 11 seniorkampe i Brøndby IF.

Mest kommenterede nyheder