3POINT
Nyheder26. jun. 2015

Brøndby IF dominerer U/17-landsholdet

Brøndby IF er den bedst repræsenterede klub på det danske U/17-landshold, som til august spiller Open Nordic Tournament i Sverige. Christian Johansen, Andreas B

3point person
3point.dk26. jun. 2015

Brøndby IF er den bedst repræsenterede klub på det danske U/17-landshold, som til august spiller Open Nordic Tournament i Sverige. Christian Johansen, Andreas Bruus, Karl Dines Appelt og Casper Hauervig er med i Jan Michaelsens trup.Foto: Søren Weber JuulLandstræner Jan Michaelsen har udtaget en 20 mand stor trup til det danske U/17-landshold, der i starten af august sal spille Open Nordic Tournament i Sverige. Bedst repræsenterede klub er Brøndby IF med hele fire spillere. Det drejer sig om målmand Casper Hauervig (1), højre back Christian Johansen (12), offensiv midtbanespiller Karl Dines Appelt (2) og kantangriber Andreas Bruus (3). Alle fire var stamspillere på sidste sæsons U/16-landshold, hvor også midterforsvarer Christian Enemark fra de blå/gule på Vestegnen fik pænt med spilletid. Det kan undre, at Enemark, som fast mand og profil hos de nykårede danske U/17-mestre, ikke er udtaget.

Forberedelse til EM-kvalifikationen

Som nævnt spilles Open Nordic Tournament i år i Sverige i starten af august. Danmark er i pulje med Norge, Polen og Finland. Det danske program:Tir 4/8 kl. 18:00 på Sporhälla IP i Säffle: Danmark - Norge Ons 5/8 kl. 18:00 på Ângevi i Forshaga: Polen - Danmark Fre 7/8 kl. 18:00 på Hagforsvallen i Hagfors: Danmark - Finland Søn 9/8: Placeringskamp Open Nordic Tournament er holdets første forberedelser frem mod EM-kvalifiationen i Island til september, hvor Grækenland og Kazakstan udover værtsnationen er modstandere. Formen pudses af i slutningen af august med to venskabskampe i Sofia mod Bulgarien.

Mest kommenterede nyheder