3POINT
Nyheder7. dec. 2017

Brøndby hylder Ebbe Skovdahl med ny fan-lounge

Brøndby hylder den legendariske træner Ebbe Skovdahl med en ny fan-lounge, som for første gang slår dørene op på søndag. "Her kommer Skovdahls gule hær!" har of

3point person
3point.dk7. dec. 2017

Brøndby hylder den legendariske træner Ebbe Skovdahl med en ny fan-lounge, som for første gang slår dørene op på søndag. "Her kommer Skovdahls gule hær!" har ofte gjaldet over Brøndby Stadion. Nu bliver den legendariske træner også en del af selve stadion, da klubben hylder ham med en ny fan-lounge, som slår dørene op for første gang på søndag inden kampen mod AGF. Det er den gamle Cafe 1964, der er blevet omdannet til den nye lounge, som bærer navnet Ebbe Skovdahl Fan Lounge. Læs også: Ebbe Skovdahl: Stor lighed mellem mig og Zorniger - Brøndby IF har en stolt historie, og Ebbe Skovdahl er bærende del af den historie. Hans Brøndby-hold henrykkede fodboldfans i almindelighed og Brøndby-fans i særdelshed, så det er både fortjent og helt naturligt, at Ebbe Skovdahl får sin egen lounge og bliver en cementeret del af Brøndby Stadion, fortæller Brøndby-direktør Ole Palmå til klubbens hjemmeside. Fra klokken 15.30 er Ebbe Skovdahl Fan Lounge åben for alle frem til kickoff mod AGF klokken 18.00. Efter kampen er loungen igen åben for alle. Under kampen er der kun adgang for sæsonkortholdere.

Mest kommenterede nyheder