Brøndby henter U/17-angriber til sommer
Til sommer får Brøndby IF nyt blod til angrebet på klubbens hold i U/17-Ligaen. Den målfarlige Kolding-angriber Muamer Brajanac kommer til Vestegnen. I vinteren

Til sommer får Brøndby IF nyt blod til angrebet på klubbens hold i U/17-Ligaen. Den målfarlige Kolding-angriber Muamer Brajanac kommer til Vestegnen. I vinteren 2014 var den i dag 14-årige Muamer Brajanac til prøvetræning hos Brøndby IF, og Kolding IF-angriberen gjorde det så godt, at han til sommer skifter til de blå/gule på Vestegnen. - Jeg trænede med dem i vinteren 2014, og det var virkelig stort. Niveauet er helt anderledes end i Kolding, og alle spillerne er rigtig gode, forklarer Muamer Brajanac til dbold.dk, og fortæller yderligere, at der er en aftale i hus med netop Brøndby IF om, at han skal spille i den gule trøje fra sommeren 2016.
Zlatan som forbillede
Det er en målfarlig herre, som Brøndby-træner Albert Capellas får tilført sin mandskab inden næste sæson i U/17-Ligaen. Det vidner 17 mål og 18 assists i forrige sæson samt en prøvetræning hos Red Bull Salzburg om. - Planen er, at jeg skal spille i Brøndby her til sommer, og så må vi se, hvordan tingene udvikler sig med tiden, forklarer Brajanac, som har svenske Zlatan Ibrahimovic som forbillede, og fortæller, at skulle han vælge én klub at spille ungdomsfodbold hos, så ville valget falde på netop Vestegns-klubben. Muamer Brajanac fylder 15 år næste måned og er angriber på Kolding IF's bedste U/15-hold. Kolding IF er en af samarbejdsklubberne i Brøndby Masterclass.