
Simon Kammer
Brøndby-helt: Noget af det fedeste jeg har oplevet i min karriere
Noah Nartey fik Brøndby Stadion til at eksplodere i sidste minut.

I mixed zone kort efter slutfløjtet, blev Noah Nartey konfronteret med det pavestolte smil, han mødte pressen med.
- Ja, jeg er glad.
- Det er noget af det fedeste, jeg har oplevet i min karriere indtil videre. Ren forløsning og kæmpe glæde.
Nartey og resten af holdkammeraterne trak da også spændingen lige til det sidste i dag.
Randers kom både foran og lavede et lyn-comeback, da der var dækket op til noget af en påskefrokost anden påskedag.
Men så dukkede Brøndby-talentet op til allersidst.
- Vi giver dem tre gratis mål. Vi kommer foran også, og så går de ned og scorer et minut efter, hvis jeg ikke tager helt fejl. Det var en lidt rodet kamp, men vi får de tre point.
Noah Nartey har indtil nu været lidt af et offer for det systemskifte, Brøndby har været igennem de seneste kampr.
Og i dag måtte han altså ind og afgøre tingene fra bænken.
- Jeg har været i lidt rotation, men jeg gør mit bedste. Jeg elsker at spille for den her klub, og det er jeg virkelig glad for, siger han.
Om det afgørende hug i sidste minut resulterer i en plads i Frederik Birks startopstilling, får Brøndbyfansene svar på i næste runde, hvor modstanderen ligeledes er Randers FC.