3POINT
Nyheder8. mar. 2015

Brøndby havde chancer, men kyniske FCK snuppede sejren

FCK snuppede alle tre point i et intenst derby i Telia Parken. Brøndby havde chancer nok, men formåede ikke at udnytte dem. Det var et svækket Brøndby-mandskab,

3point person
3point.dk8. mar. 2015

FCK snuppede alle tre point i et intenst derby i Telia Parken. Brøndby havde chancer nok, men formåede ikke at udnytte dem. Det var et svækket Brøndby-mandskab, som mødte op i Telia Parken søndag eftermiddag. Det var da også tydeligt i kampens første halve time, hvor hjemmeholdet dominerede og var klart farligst. Blandt andet havde Ludwig Augustinsson et brag på overliggeren. Gammel Brøndby-kending gjorde det onde ved sin gamle klub Da uret havde rundet den halve time kom Brøndby langt bedre med og havde blandt andet to store tilbud i form af to friløbere til Ariel Nuñez og Teemu Pukki, men gæsterne formåede ikke at udnytte dem. Den tidligere Brøndby-keeper Stephan Andersen reddede flot flere Brøndby-forsøg og gjorde på den måde det onde ved sin tidligere arbejdsgiver. Anden halvleg var knap begyndt før Ariel Nuñez bragte balance i regnskabet og udlignede til 1-1. Den stilling holdt dog ikke længe. Efter et hjørnespark kom Nicolai Jørgensen forrest og pandede bolden i mål til 2-1. Martin Ørnskov havde en kæmpechance, men igen blev Stephan Andersen den store. Stilstand i spillet og endnu en FCK-scoring Efter målet til 2-1 gik kampen lidt i stå. Brøndby var mest på bolden, men formåede ikke at skabe de store chancer. Heller ikke indskiftningen af Holmbert Fridjonsson betød det helt store for de blå/gule, som ellers kæmpede forbilledligt. Særligt Ferhan Hasani spillede en god kamp og fordelte spillet godt på Brøndbys midtbane, hvor han blev rykket ind i første halvleg på grund af karantæner og skader. FCK cementerede sejren kort før tid, da Thomas Delaney flot og roligt lagde bolden over Lukas Hradecky, som lamslået måtte se til. Brøndby har med nederlaget i dag kun formået at skrabe et enkelt point sammen i forårets tre første kampe, ligesom det er blevet til exit fra pokalturneringen.

Mest kommenterede nyheder