Teis Markfoged
Brøndby har rundet 13.000 sæsonkort til den kommende sæson
Der er godt gang i fornyelserne af sæsonkort og aktuelt har klubben rundet 13.000 sæsonkort til den kommende sæson.

Der har været godt gang i fornyelserne af sæsonkort i Brøndby denne sommer. Og der er endda kommet en tæller på Brøndbys hjemmeside, så man kan følge med.
Aktuelt har klubben rundet 13.000 sæsonkort (dette er inklusive billetabonnementer) til den kommende sæson, og nu åbnes der altså snart for det frie salg også.
Billetabonnementet er noget nyt, som Brøndby har indført til denne sæson, som giver en mere fleksibel måde at være sæsonkortholder på. Samtidig kan man nu også være sæsonkortabonnent, således at man ikke behøver forny sit kort hvert år, men at det blot løber, indtil man eventuelt opsiger det.
Læs mere om de forskellige sæsonkorttyper og sikr dig din plads på saesonkort.brondby.com