3POINT
Oskar Fallenius

Teis Markfoged

Nyheder8. nov. 2020

Brøndby har budt på Oskar Fallenius

Brommapojkarna bekræfter over for det svenske medie FotbollDirekt, at Brøndby IF har lagt et bud på Oskar Fallenius, som i sommer prøvetrænede på Vestegnen.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen8. nov. 2020

Brøndby IF havde denne sommer offensivspilleren Oskar Fallenius til prøvetræning. Svenskeren efterlod et godt indtryk, men rejste derefter tilbage til Brommapojkarna. 

Men det sidste punktum i historien om Brøndby og Fallenius er ikke sat. Ifølge det svenske medie FotbollDirekt har Brøndby lagt et bud på Fallenius. Det bekræfter klubbens sportschef Peter Kisfaludy over for mediet:

- Ja, det stemmer. Han var dernede og trænede med for fem-seks uger siden, og det gik så godt, at de ville gå videre med det. Men der findes også klubber fra Allsvenskan, som er interesserede i ham, siger Kifslaudy til FotbollDirekt.

Sportschefen fortæller videre, at med et år tilbage af kontrakten er det sandsynligt, at Fallenius skifter klub til vinter.

 

Mest kommenterede nyheder