3POINT
Nicolai Vallys

Carl Johan Dahl

Nyheder10. maj 2025

Brøndby håber på Vallys til FCN-kamp

I Brøndby håber man at Nicolai Vallys når at blive klar til søndagens kamp mod FC Nordsjælland.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen10. maj 2025

Nicolai Vallys måtte udgå skadet af den første pokalsemifinale mod Silkeborg og har siden ikke været i aktion. Men lørdag traskede han med holdkammeraterne ind fra træningsbanen og cheftræner Frederik Birk og co. håber på at Vallys kan komme til at spille en rolle i søndagens kamp mod FC Nordsjælland.

- Han så rigtig ud. Nu skal jeg ind og høre sundhedsstaben, om han er i spil til i morgen, men det håber jeg på, at han er, lød det fra Frederik Birk.

- Jeg skal lige høre, hvordan han responderede på træningen i dag. Men det så rigtigt ud og så ikke ud til, at der var nogle problemer.

- Det vil betyde meget at have ham klar. Nu har han jo været ude, så hvor meget han kan bidrage med på kunststofunderlaget skal vi selvfølgelig overveje, men Vallys er en vigtig spiller for os i mange dele af spillet, både i forhold til at binde de forskellige dele af spillet sammen, men også i at være farlig oppe foran. Han er en kvalitetsspiller, som man rigtig gerne vil have med i sin trup.

Brøndby IF møder FC Nordsjælland på Right To Dream Park søndag klokken 14.00.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder