3POINT
Thomas Mikkelsen Brøndby Stadion

Teis Markfoged

Nyheder24. okt. 2025

Brøndby Gymnasium kan spænde ben for hovedsponsor efter ny lovgivning

Den vedtagede lovpakke omkring betting-reklamer kan blive et problem på Brøndby Stadion, da en del af lovpakken sætter begrænsninger på reklamer inden for en radius af 200 meter fra uddannelsesinstitutioner.

3point person
Kasper Pedersbæk24. okt. 2025

Fredag blev der indgået en aftale i Folketinget med fokus på at begrænse udbredningen af betting. I lovteksten, i det der i politiker-lingo bliver kaldt for spilpakke 1, lyder en del af teksten:

- Der indføres et forbud mod reklamer for pengespil i offentlig transport og i en radius på 200 meter af skoler og ungdomsuddannelser.

Det kan skabe en udfordring i Brøndby, hvor stadion-komplekset også huser Brøndby Gymnasium. En udfordring som klubben selv i nuværende stund ikke havde nogle kommentarer til, da de blev spurgt ind til dette af mediet BT tidligere fredag.

Udfordringen berører blandt andet den store sponsoraftale Brøndby og bettingudbyderen Betano, som parterne indgik i sommer, hvor Betano blev ny hovedsponsor.

Eventuelle implikationer står endnu hen i det uvisse. I et svar til BT siger den nuværende formand for Divisionsforeningen, Claus Thomsen, således:

- Man kan ikke sige noget systematisk om, hvad der sker for de klubber, der har aftaler med spiludbydere, der er licenseret i Danmark.

Mest kommenterede nyheder