Brøndby generobrede duksepladsen i målfest
Brøndbys Mikkel Eslund åbnede ballet, da de blå/gule sammen med Vejle Boldklub leverede 40 hæsblæsende minutter plus det løse i U/17-Ligaen. Efter pausen udeble

Brøndbys Mikkel Eslund åbnede ballet, da de blå/gule sammen med Vejle Boldklub leverede 40 hæsblæsende minutter plus det løse i U/17-Ligaen. Efter pausen udeblev målene, men det var stadig en særdeles underholdende kamp.FOTO: Mikkel Eslunds facebook-profilLørdag eftermiddag skulle Brøndby IF's hold i U/17-Ligaen en tur til Vejle Idrætsefterskole for at vaske sidste weekends plet af. Nederlaget på hjemmebane mod FC København skulle gå ud over Vejle Boldklub. Til den opgave havde Brøndby-træner Frank Hjortebjerg valgt denne formation:Mads Hermansen Victor Sørensen - Anton Skipper Hendriksen (A) - Benjamin Laursen - Lucas Rejnhold Steen Morten Frendrup Andreas Pyndt Andersen - Mikkel Eslund Magnus Warming - Muamer Brajanac - Jesper "Jobbe" Lindstrøm Allerede på vej til det østjyske fik Brøndby-træneren sine muligheder stækket en kende, da Ertugrul Teksen fik flere og flere mavesmerter og derfor ikke kunne spille. Dermed var den blå/gule trup decimeret til 13 spillere. Det lod de 11 startende Brøndby-spillere sig imidlertid ikke kyse af - tværtimod. En hæsblæsende første halvleg Allerede i det femte minut fik Magnus Warming sendt en bold fra højre fladt ind i feltet, hvor en liggende Mikkel Eslund kunne få den sparket i nettet. Dermed havde de blå/gule åbnet ballet til en mere end hæsblæsende første halvleg med hele seks scoringer. Den sidste endda først i andet overtidsminut. Efter et kvarters spil viste Brøndby-keeper Mads Hermansen klassen med en flot parade på et skud fra Kasper Døhr Tychossen, men Vejles Jacob Kristensen var først over riposten og scorede sikkert. Blot et minut senere kom hjemmeholdet så i front, da Rami Ayman Mostapha steg til vejrs og med sit hovedstød lige akkurat - ifølge den ene linjedommer - fik bolden over stregen. Efter 25 minutters spil ville Vejle-keeper Mathias Eriksen så også bidrage til underholdningen, da han totalt kiksede en clearing og i stedet spillede Brøndbys Jesper "Jobbe" Lindstrøm helt fri i feltet. "Jobbe" takkede for tilbuddet og udlignede stensikkert med et fladt skud ved den ene stolpe. Et forhekset Vejle-mål Blot fem minutter senere fik Brøndby sat et godt angreb op i venstre, hvor Jesper "Jobbe" Lindstrøm sendte Lucas Rejnhold Steen afsted i dybden. Det efterfølgende indlæg havnede hos Andreas Pyndt Andersen, som på ægte forward-manér vendte rundt på en tallerken og scorede sikkert. I halvlegens overtid kopierede Muamer Brajanac scoringen og gjorde det til pausestillingen 2-4. Denne gang stod Andreas Pyndt Andersen for indlægget. Hvor første halvleg havde været nogenlunde lige, så fik Brøndby et markant overtag efter pausen. Det skortede ikke på målchancer, men på mystisk vis ville bolden simpelthen ikke ind over den fordømte streg. Da det endelig lykkedes for de blå/gule, blev der vinket for offside. Der blev forsøgt med langskud, kombinationer, dødbolde, driblinger og sågar et rigtig flot saksespark, men Vejle-målet var forhekset. Der var flere gode præstationer på Brøndby-holdet - ikke mindst offensivt. Her skal Muamer Brajanac fremhæves. Angriberen leverede et kæmpe stykke arbejde oppe i front og var på den led forreste forsvarsspiller. Samtidig var han konstant farlig og altid en sikker opspilsstation, der sugede boldene til sig og lagde dem godt af. Indsatsen blev krydret med en flot scoring. Kampen i tal Vejle Boldklub - Brøndby IF 2-4 (2-4) 05. minut: 0-1; Mikkel Eslund 16. minut: 1-1; Jacob Kristensen 17. minut: 2-1; Rami Ayman Mostapha 26. minut: 2-2; Jesper "Jobbe" Lindstrøm 30. minut: 2-3; Andreas Pyndt Andersen 40. minut: 2-4; Muamer Brajanac 40. minut: Gult kort til Victor Sørensen (BIF) 47. minut: Gult kort til Jacob Kristensen (VB) 57. minut: Gult kort til Jesper "Jobbe" Lindstrøm (BIF) 61. minut: Roni Arabaci ind / Victor Sørensen ud 77. minut: Lasse Munkholm ind / Jesper "Jobbe" Lindstrøm ud Ikke benyttet: Ertugrul TeksenStillingen i U/17-Ligaen Brøndby IF's program Da FC København samtidig spillede 3-3 på hjemmebane mod FK Viborg, er Brøndby IF - ganske vist med en kamp mere spillet - tilbage på rækkens dukseplads.