Brøndby-forsvarer: Vil slå FCK ligeså meget som fansene vil det
Hjörtur Hermannsson kan godt mærke at det er derby-uge. Han og holdkammeraterne ved, hvor meget derbyet betyder for fansene. De er ligeså sultne efter at slå ri

Hjörtur Hermannsson kan godt mærke at det er derby-uge. Han og holdkammeraterne ved, hvor meget derbyet betyder for fansene. De er ligeså sultne efter at slå rivalerne, fortæller islændingen. FOTO: Lasse Lagoni På søndag spilles det første derby mellem Brøndby IF og FC København i 2019. Brøndby Stadion danner rammen, når Superligaens nummer et gæster Martin Retovs tropper. Og på vestegnen kan man godt mærke, at det er derby-uge, fortæller forsvarsspilleren Hjörtur Hermannsson. - Humøret er godt. Derbyugen er i gang og det er altid specielt. Der er stadig et par dage til kampen, men man kan føle, at der er en lidt anderledes vibe i luften. Det er svært at sætte ord på, men det er bare noget, man glæder sig til. Alle har fokus på én ting og det er at slå FCK. Det vil vi elske at gøre, siger han til 3point.dk. LÆS OGSÅ: BrøndbyLyd med Kasper Fisker live i fanzonen på Brøndby Stadion 12.30 før derby Ståle Solbakkens tropper har gang i en klart bedre sæson i år, end det var tilfældet sidste år. Men det har ikke taget troen fra Brøndby-spillerne og de har samme sult efter at slå rivalerne, som fansene har, siger islændingen. - De er bedre i denne sæson, end de var i sidste sæson. Men vi har vist, at vi kan slå dem. Jeg kan ikke huske en kamp mod FCK, hvor det stod klart fra minut ét til 90, hvem der ville vinde. Det vil altid være tæt. Forhåbentlig kan vi trække det længste strå på søndag. Det er bare en fodboldkamp i sidste ende, selvom omstændighederne er lidt anderledes. - Det har ikke været den sæson, som vi havde håbet på. Sådan er fodbold. Der er opture og nedture. Lige nu er vi på vej op og det skal vi bruge. Vi behøver ikke sætte ord på, hvad en derby-sejr vil betyde for fansene. Og vi vil gerne slå FCK lige så meget som fansene gerne vil, slutter han. Derbyet på Brøndby Stadion fløjtes i gang på søndag klokken 16.00.