Brøndby forlænger med teknisk stærk U/17-back: Den klub jeg elsker allermest
U/17-holdets Matin Saleh har sat sin underskrift på en ny aftale med Brøndby IF og det er han rigtig glad for. Han elsker nemlig den klub, han har spillet i, si

U/17-holdets Matin Saleh har sat sin underskrift på en ny aftale med Brøndby IF og det er han rigtig glad for. Han elsker nemlig den klub, han har spillet i, siden han var U/11. FOTO: Matin Salehs Facebook-profil Tidligere tirsdag kunne 3point.dk berette om en Brøndby-forlængelse med Frederik Nørrestrand og nu er der blevet forlænget med endnu et blågult talent. Denne gang er det U/17-holdets back Matin Saleh, der har haft gang i kuglepennen. Saleh har skrevet under på en ny aftale med klubben, der nu løber til sommeren 2021. Hans tidligere kontrakt udløb til sommer. Kontraktforlængelsen glæder Matin Saleh, for Brøndby er en meget speciel klub for ham. - Der var ingen tvivl om, at det er den klub, jeg ville spille for. Det var noget jeg havde håbet på i lang tid og det er den klub jeg elsker allermest. Jeg gjorde mig ingen specifikke tanker, da jeg ikke tvivlede et sekund på at skrive under, fortæller Saleh til 3point.dk. Backen er en vestegnsdreng, som har spillet i Brøndby siden han var U/11-spiller. - Jeg kom til Brøndby som meget ung, faktisk allerede som U/11, hvor det bar var en drengedrøm at skrive under med denne klub. Hvis jeg ikke tager fejl, er jeg også den eneste tilbageværende spiller fra dengang. Jeg spillede i den lokale klub Ishøj IF, indtil en Brøndby-træner spurgte min bror om jeg ville skifte og jeg var ikke et sekund i tvivl.
Teknisk dygtig back
Matin Saleh kan dække begge backs, men foretrækker højre, og han beskriver blandt andet sig selv som en teknisk stærk spiller. - Jeg mener, at jeg er en teknisk dygtig spiller, der kan se spillet forud. Min fart gør at jeg kan hjælpe både defensivt og offensivt. Det gør mig god i kombinationsspillet, hvor jeg kan komme med frem og skabe chancer. Mit venstreben er også velfungerende, hvilket gør at jeg kan spille begge backpladser, men min prioritet er højreback. Derudover er jeg en spiller, der vil hjælpe mine holdkammerater på og uden for banen, både i medgang og modgang. Har du sat dig nogle mål for år 2019? - Jeg har været med oppe omkring U/19 i det første halve år. Nu ønsker jeg at udvikle mig hver dag og inden for få år gå hele vejen i Danmarks største klub. Og hvis Zorniger har brug for en højreback med det samme, så jeg altid tilgængelig, lyder det med et smil fra Saleh. Matin Saleh tørner som tidligere skrevet til daglig ud for klubbens U/17-hold og han er årgang 2002.