3POINT
1737637320-Skærmbillede2025-01-23kl.14.01.30.png

Kasper Pedersbæk

Nyheder23. jan. 2025

Brøndby forlænger med Frederik Alves

Frederik Alves har sat sin underskrift på en ny aftale med Brøndby.

3point person
Kasper Pedersbæk23. jan. 2025

Frederik Alves har torsdag sat sin underskrift på en ny aftale med Brøndby, der har deres forsvarsstyrmand på en ny aftale frem til sommeren 2028. Det er to år yderligere end den tidligere kontrakt, der havde udløb i sommeren 2026.

Om aftalen siger sportsdirektør Benjamin Schmedes til klubbens hjemmeside:

- Vi er meget tilfredse med, at vi i dag har kunne offentliggøre kontraktforlængelsen med Frederik Alves. Frederik har haft en stærk udvikling i klubben og har de seneste år vist et virkelig højt niveau, og vi er sikre på, at der er potentiale til endnu mere. Han har været en vigtig forsvarsprofil i Brøndby IF og i hele 3F Superligaen, og vi ser frem til at udvikle os yderligere sammen med Frederik.

Sportsdirektøren lægger ikke skjul på, at Frederik Alves er trådt i karakter som en vigtig spiller på Vestegnen, og en spiller som der skal bygges videre på i den kommende tid, trods interesse fra udlandet:

- Frederik har en stærk professionalisme og en virkelig god karakter. Jeg har haft flere snakke med ham om hans fremtid, og selvom der har været interesse fra internationalle klubber, valgte han projektet i Brøndby. Det glæder os, at vi nu har papir på hinanden og har Frederiks engagement og kvaliteter i tre et halvt år endnu, fortæller fodbolddirektør Benjamin Schmedes.

Frederik Alves forlængede torsdag sin aftale med Brøndby frem til sommerne 2028.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder