3POINT
1763554411-BIFlyd-28.jpg

Simon Kammer

Nyheder19. feb. 2026

Brøndby forlænger med Bjørn Holm og Jonas Bliksted

Brøndby IF har forlænget med Bjørn Holm og Jonas Bliksted, som begge indtager vigtige roller i Masterclass.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen19. feb. 2026

Brøndby IF har forlænget kontrakterne med Bjørn Holm og Jonas Bliksted fra Masterclass. De har begge længe haft vigtige funktioner på akademiet, men nu bliver de som ledelse formaliseret i deres roller som del af en ny og styrket ledelseskultur, skriver Brøndby på sin hjemmeside.

Bjørn Holm får titlen Academy Director og får som akademidirektør det overordnede sportslige og organisatoriske ansvar for hele akademiet. Jonas Bliksted tiltræder som Head of Development med fuldt operationelt og sportsligt ansvar for årgangene til og med U/15.

- Brøndby Masterclass er en strategisk hjørnesten for klubben, som vi har investeret kraftigt i de seneste år, og det vil vi fortsat gøre. Derfor er det afgørende, at ledelsesstrukturen er klar, robust og fremtidssikret. Vi ønsker kontinuitet og tydeligt ansvar. Med den her model skaber vi stabile rammer omkring nogle meget kompetente mennesker, som allerede har leveret stærkt arbejde, siger fodbolddirektør Benjamin Schmedes til klubbens hjemmeside.

- Talentudvikling er en integreret og helt central del af vores sportslige strategi og klubbens kultur og traditioner. Den nye struktur sikrer, at Masterclass står endnu stærkere, og styrker forudsætningerne for vores talenter, som hver dag arbejder målrettet for at tage både det næste og det sidste skridt mod førsteholdet.

Både Bjørn Holm og Jonas Bliksted glæder sig over at have forlænget med klubben og glæder sig til fremtiden.

- Vi har brugt meget tid på at finde det rigtige set up, og jeg synes, vi er landet et rigtig godt sted. Vi har taget store skridt, og jeg er meget positiv, når det handler om den fremtid, Brøndby Masterclass går i møde, siger Bjørn Holm til Brøndbys hjemmeside.

Fra Jonas Bliksted lyder det:

- Jeg er glad og stolt, og jeg er rigtig glad for at være med - også på den rejse, der ligger foran os. Det er jeg, fordi vi både står på skuldrene af en rigtig stærk medarbejderskare og nogle rigtig gode år i Masterclass, hvor vi har udviklet os hele vejen rundt. Ovenikøbet ser vi ind i nogle potentielt endnu stærkere år, for der er gode ting på vej.


Mest kommenterede nyheder