3POINT
Nyheder14. dec. 2018

Brøndby forlænger ikke med Uffe Bech

På sidste dag af sommerens transfervindue lejede Brøndby angriberen Uffe Bech i tyske Hannover 96. Lejeaftalen lød på et halvt år, og Brøndby har netop meldt ud

3point person
3point.dk14. dec. 2018

På sidste dag af sommerens transfervindue lejede Brøndby angriberen Uffe Bech i tyske Hannover 96. Lejeaftalen lød på et halvt år, og Brøndby har netop meldt ud, at den ikke forlænges. Det lignede et scoop, da Brøndby på transfervinduets sidste dag lejede Uffe Bech i tyske Hannover 96. Den vævre angriber med det hurtige antrit har tidligere været inde omkring det danske landshold. Dog har Bechs skadeshistorik forfulgt ham ind i Brøndby-tiden, og det er måske en af grundende til, at aftalen ikke forlænges. - Vi har været rigtig glade for at have Uffe hos os i dette efterår, men han har desværre ikke været til rådighed, siden han udgik efter blot ti minutter af Derby-kampen mod FCK. Vi har ikke en finger at sætte på hans niveau eller indstilling, og i de kampe, han har spillet for os, har vi set det høje tekniske niveau, han har i sig, fortæller Brøndbys sportsdirektør Troels Bech til klubbens hjemmeside. Uffe Bech vender nu tilbage til Hannover 96, hvor han stadig har seks måneder tilbage af sin kontrakt.

Mest kommenterede nyheder