Brøndby fik med egen medicin mod FCN
I kampen mod FCN blev Brøndby udsat for sin egen medicin. For med et aggressivt og stramt koordineret presspil lykkedes det for de tekniskstærke nordsjællændere

I kampen mod FCN blev Brøndby udsat for sin egen medicin. For med et aggressivt og stramt koordineret presspil lykkedes det for de tekniskstærke nordsjællændere at køre Brøndby over i en kamp der ganske ufortjent ud for spil og chancer endte 3-3. 3point.dk tog en kig på kampen med de analytiske briller. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport FCN stillede til start i en 3-4-1-2, hvor det lykkedes at neutralisere Brøndbys normale styrker fuldstændig via en veleksekveret gameplan fra Kasper Hjulmand. Med simple midler blev Brøndby lukket ned og udsat for sin egen medicin - det aggressive pres. I Brøndbys opspil trak FCN's to fløje, Donyoh og Andreas Skov Olsen, op på henholdsvis Paulus Arajuuri og Benedikt Röcker, mens den centrale angriber i form af Mikkel Damsgaard blev ved Josip Radosevic, så opspillet ikke kunne gå gennem ham. Derudover udførte de to wingbacks, Karlo Bartolec og Mathias Rasmussen, en enorm indsats, da de var hurtige og dygtige til at skubbe frem på henholdsvis Jens Martin Gammelby og Jung så snart der var antydningen af, at en aflevering var bare tænkt i de to Brøndby backs retning. Så med simple midler blev Brøndbys opspil holdt til småspil mellem Röcker og Arajuuri før end bolden blev afleveret tilbage til Schwäbe, hvis opspilsmuligheder alle var lukket ned, som derved var tvunget til at sparke den langt. I det duelspil der så fulgte på midtbanen var FCN Brøndby overlegne, og genvandt rigtig mange andenbolde, som de så rullede ned mod Brøndbys mål i nye angreb.
Sidevekslen og diagonalbolde
Når det ikke var den opskrift FCN fulgt med hurtige aggressive kontraangreb skabt via genpres, så spillede FCN bolden rundt i forsvars og midtbanekæden, hele tiden et skridt foran Brøndbys halvhjertede presspil, hvorved FCN købte dem selv ro til, når tidspunktet var rigtigt efter vekslen mellem siderne, at slå en diagonalbold og skabe overtal på modsatte side med en Donyoh og Mathias Rasmussen i overtal mod Gammelby og Andreas Skov Olsen og Bartolec i overtal mod Jung. Det kunne også ses i statistikken for kampen, hvor det ligner et blodbad, når man kigger på især Gammelby og Jungs indsats. De blev ganske enkelt løbet over ende. Gammelby vandt ikke en eneste defensiv duel, og Jung, som ellers normalt har de defensive dueller som en af sine styrker vandt heller ikke en eneste. Det var en veritabel nedslagtning på kanterne. Men det er ikke at bebrejde alt på Gammelby og Jung, for de stod alt for ofte i en 1:2 situation mod FCNs ene fløj og den fremstormende wingback. Et taktisk genitræk af Hjulmand at skubbe sine to angribere Donyoh og Skov Olsen så bredt i det etablerede angrebsspil. Hvad lykkedes så for Brøndby i første halvleg? Ikke meget. For ikke at sige ingenting. Angrebsspillet blev alt for ofte reduceret til lange bolde frem i banen uden modtager. Ganske atypisk for Röcker, som normalt har gode evner i det opbyggende angrebsspil med en god pasningsfod, ramte han alt for ofte ingenting med sine afleveringer. Eller blev presset til at spille den tilbage i banen. Og gjorde Brøndby det, så var FCN lynhurtige til at skubbe frem og lægge et tungt pres på Brøndby.
Skift til flad 4-4-2
Et skifte til en flad 4-4-2 efter ca. 30 minutters spil gjorde det ikke særlig meget bedre for Brøndby. Det var de samme problematikker som gjorde sig gældende. Brøndby kæmpede i den grad med at få et sammenhængende presspil til at fungere, og forsvaret til gang på gang sat i løbedueller med de hurtige Donyoh og Skov Olsen, ikke ligefrem den kop the som Brøndbys to centrale stoppere er gladest for. I en gennemsnitlig kamp har Schwäbe 9,75 lange afleveringer. Mod FCN havde han 23! Det fortæller lidt om, hvor solidt et pres FCN lagde på Brøndbys opspil. Lyspunktet kom i form af den nyindkøbte Simon Hedlund, som var manden hvorfra det der var farligt alt sammen udsprang fra. Han kunne true dybt med sin hurtighed, han gik tæt på FCN spillerne og udfordrede med succes (75% af sine driblinger) og trak også straffesparket, som Halimi udnyttede. Derudover kæmpede Radosevic en kamp for at holde sammen på midtbanen. Men han blev for ofte ladt i stikken af sine to 8'ere, Kaiser og Vigen, som ikke havde held med meget. Og konstant et skridt efter FCN blev Brøndbys midtbane kørt over og blev aldrig rigtig dominerende. I anden halvleg havde Brøndby en ganske kort periode på nogle få minutter, hvor der var antydning af forbedring. Men det blev igen rullet tilbage, da FCN kom i omdrejninger. Reelt set var FCN i fuld kontrol, trods det de kom bagud i forbindelse med Uhres scoring til 2-1. En scoring, hvor Josip Radosevic i flere omgange viste godt spil sluttende med et flot genpres der vinder bolden over på Brøndbyfødder igen. En straffesparksscoring, sat ind af Andreas Skov Olsen efter en særdeles korrekt dom for hånd mod Lasse Vigen, senere og derfor 2-2 fik FCN frispark på midten af banen. På ovennævnte grafik ses hele Brøndbys præstation mod FCN indkapslet i et billede. En forsvarskæde på flade fødder, en simpel aflevering i dybden, en FCN spiller der bare løber dybt og afslutter. Horribelt forsvarsspil og 2-3. Efterfølgende var det igen Simin Hedlund som tingene kom fra. Han blev sendt i dybden, fældet og endnu et straffe til Brøndby. 3-3.
Konklusion
Brøndby lykkedes ikke med meget. Hvad kampen mod FCN kan bruges til er som eksempel på alt det der ikke skal gøres. Presspil, opspil og forsvarsspil. Det var så langt under standard. Det der frustrerer mig så meget er, at Brøndby igen tog til Farum Park og blev udsat for præcis den samme omgang "som altid". Vi burde have lært af vores fejl. Det håber jeg er sket mod Esbjerg, hvor jeg forventer et helt andet aggressivtspillende Brøndbymandskab. Mere fokus på opspil langs jorden, aggressivt genpres og et forsvar, hvor med mere koncentration i de defensive dueller og med bedre evner til at spille bolden op.