3POINT
Nyheder23. aug. 2018

Brøndby fik ekstremt svært udgangspunkt mod Genk trods to udebanemål

Brøndby kæmpede, men Racing Genk viste stor skarphed i afgørende situationer, da de to hold tørnede sammen i første opgør i playoffrunden i Europa League-kvalif

3point person
3point.dk23. aug. 2018

Brøndby kæmpede, men Racing Genk viste stor skarphed i afgørende situationer, da de to hold tørnede sammen i første opgør i playoffrunden i Europa League-kvalifikationen. Belgierne vandt 5-2, og der venter derfor Brøndby en meget svær opgave i returopgøret om en uge. FOTO: Lasse Lagoni Det var Genk, der var seedede, men Brøndby der startede kampen bedst. De gule pressede højt, og lignede virkelig et hold, der gerne ville vaske pletten fra søndagens nederlag til Esbjerg væk. Efter ti minutter som spilstyrende kom Brøndbys første afslutning. Anthony Jung fandt en helt fri Hany Mukhtar foran feltet, og tyskeren huggede resolut til bolden, der prellede af på overliggeren. Kort efter gav det høje pres igen pote, da Kamil Wilczek erobrede bolden til Ante Erceg, som dog forhastede sig og fik sendt en sløset afslutning lige på keeperen. Brøndby havde virkelig mulighederne, men langsomt åd belgierne sig ind i kampen. Specielt Trossard i venstresiden udfordrede gang på gang, og ville rigtig gerne ind og afslutte. Brøndby var dog meget opmærksomme, og derfor måtte Genk finde andre veje igennem Brøndbys forsvar. Otte minutter før pausen fandt de vejen. Et indlæg fra Malinovskiy fandt Mbwana Samatta på kanten af offside - måske lidt over - men den blev ikke dømt, og hovedstødet sad udenfor Marvin Schwäbes rækkevidde. 1-0 til belgierne, hvilket var en hård skæbne for et velspillende Brøndbyhold. Men skæbnen var ikke færdig med at være hård ved de gulklædte. Minuttet før pausen kæmpede Trossard sig igennem i venstresiden og forsøgte at slå et indlæg, som ramte Johan Larssons hænder på vejen. Straffespark til Genk, og Trossard eksekverede selv. 2-0-scoringen blev halvlegens sidste aktion. Som i første halvleg, kom Brøndby stærkt ud efter pausen. Ante Erceg tilspillede sig en god mulighed og sparkede mod nettaget, hvor Genk-keeper Vukovic måtte parere til hjørne. Hjørnesparket endte for fødderne af Hjörtur Hermannsson, som via målmanden og en forsvarsspiller fik skovlet bolden over stregen. Men Brøndby ville mere. Fem minutter inde i anden halvleg strøg Ante Erceg afsted på højrekanten. Herfra fik han lagt et flot indlæg til en helt fri Kamil Wilczek, som sikkert sparkede udligningen i kassen. Kampen eksploderede fuldstændig på dette tidspunkt. Kort efter fandt et indlæg fra Trossard frem til Samatta, som gled bolden på overliggeren. To minutter senere fandt endnu et Trossard-indlæg frem til Samatta, som denne gang havde sneget sig bagom Brøndbys forsvar, hvor han var fuldstændig umarkeret. Helt uhindret kunne tanzanianeren heade Genk tilbage i front. Genk fortsatte med at presse på, mens Brøndby blev mere og mere trætte. Med tyve minutter igen kom de også foran med to endnu engang. Lasse Vigen sløsede med bolden midt på egen banehalvdel, og mistede den. Det endte med en afslutning, som Schwäbe gav retur på, og for tredje gang i kampen stod Samatta klar til at sætte bolden i nettet. 4-2, og så var Brøndby igen nede med to. Ti minutter før tid kunne Genk have dræbt spændingen fuldstændig, da Malinovskiy spillede Uronen alene igennem med Schwäbe, men Schwäbe kom flot ud og afværgede situationen. Brøndbyspillerne så meget trætte ud på dette tidspunkt, og Genk spillede stille og roligt bolden rundt mens de ledte efter mulighederne. Muligheden kom i første tillægsminut, da Trossard pludselig var helt fri foran mål og sikkert kunne sparke 5-1-målet ind. Med nederlaget skal Brøndby nu vinde med tre mål i returopgøret i Brøndby om en uge.

Mest kommenterede nyheder