3POINT
Nyheder12. dec. 2018

Brøndby-fansene tager afsked med Hytten med manér - livemusik og helstegt pattegris

På søndag er det sidste mulighed for at besøge Hytten på Gl. Kirkevej 1. Til foråret rykker Hytten i nye lokaler. Der bliver taget afsked med manér inden kampen

3point person
3point.dk12. dec. 2018

På søndag er det sidste mulighed for at besøge Hytten på Gl. Kirkevej 1. Til foråret rykker Hytten i nye lokaler. Der bliver taget afsked med manér inden kampen mod Vendsyssel. For rigtig mange Brøndby-fans har Hytten i mange år været et naturligt samlingspunkt både inden og efter kampe på Brøndby Stadion. Men nu skal den gamle Hytten rives ned og en ny skal tages i brug ved første hjemmekamp i forårssæsonen. Gennem længere tid har frivillige kræfter i Brøndby Support arbejdet hårdt på at få den nye Hytten på benene og det betyder altså afsked med den gamle Hytten på Gl. Kirkevej 1 på søndag til årets sidste kamp mod Vendsyssel. Og der bliver taget afsked med de legendariske lokaler med manér. Der vil være livemusik og helstegt pattegris og Hytten åbner allerede klokken 14.00. Du kan se hele programmet her. Billede fra Brøndby Support I 1990'erne startede Brøndby Support med at bruge klubhuset, men delte det i starten med håndboldklubben. Det var ikke videre hensigtsmæssigt, så senere fandt man en løsning og håndboldklubben fik eget sted, mens Brøndby Support fik klubhuset for sig selv - det blev døbt Hytten. Den nye Hytten er blevet bygget cirka 100 meter tættere på stadion og ligger på adressen Brøndby Stadion 42. Nye lokaler, men ånden flytter med. Sidste mulighed for at hygge sig i lokalerne på Gl. Kirkevej 1 er dog på søndag, hvor der skal tages afsked med manér. Billede fra Brøndby Support

Mest kommenterede nyheder