Brøndby-fans donerede overskydende julemad til værested i Vejle
En gruppe Brøndby-fans fra Svinget på Brøndby Stadion donerede søndag overskydende mad fra en julefrokost til Vejle Værested og Herberg. FOTO: Kasper Kappe Laut

En gruppe Brøndby-fans fra Svinget på Brøndby Stadion donerede søndag overskydende mad fra en julefrokost til Vejle Værested og Herberg. FOTO: Kasper Kappe Lauth's Facebook-profil Der var masser af feststemte fans på plads i udebaneafsnittet, da Brøndby IF søndag aften mødte Vejle BK i Superligaen. En del af Brøndby-tilhængerne havde brugt denne anden søndag i advent på at hygge på vejen over til Vejle. Brøndby-fansene fra Svinget på Brøndby Stadion holdt julefrokost i toget på vej til kampen. Det overskydende mad fra julefrokosten blev dog ikke blot smidt ud eller efterladt i toget. Tværtimod. Fansene valgte at donere det overskydende mad til Vejle Værested og Herberg. Som man kan se på billedet herunder, var det ikke en ubetydelig mængde mad, så det er helt sikkert noget, der har gjort en forskel for Vejle Værested og Herberg.
Brøndbyfans har i dag holdt julefrokost i toget på turen til udekampen i Vejle. Den overskydende mad blev fint afleveret til Vejle Værested og Herberg. De kan altså godt være flinke ind imellem, de fodboldfans ????? pic.twitter.com/csDHzKN8wp
— Morten Scheelsbeck (@MoScheelsbeck) December 9, 2018
Vejle Værested og Herberg tilbyder husly i kortere perioder til mennesker, der har behov for det. Det kan give et pusterum fra det hårde liv på gaden og samtidig kan man få støtte til at klare sine udfordringer og finde et fællesskab.