3POINT
Nyheder12. feb. 2017

Brøndby-fans boykotter derby i Telia Parken: Et tvungent opråb

Derbyet i Telia Parken den 19. februar bliver uden Brøndby-fans. De aktive fangrupper føler sig tvunget til at boykotte kampen, da forholdene i Telia Parken er

3point person
3point.dk12. feb. 2017

Derbyet i Telia Parken den 19. februar bliver uden Brøndby-fans. De aktive fangrupper føler sig tvunget til at boykotte kampen, da forholdene i Telia Parken er uacceptable. Om en uge løber Brøndby-spillerne på banen i Telia Parken til forårspremieren mod FC København, men det bliver uden blågule fans på lægterne. Brøndby er blevet tilbudt 1.400 billetter på et aflangt afsnit på D-tribunen og føler ikke, at FC København har været villige til at indgå i dialog om forbedring af forholdene før meget sent i processen. - Dette er stadig tilfældet efter torsdagens udmelding, hvor fck endelig er gået med til at påbegynde en dialog om at forbedre forholdende i Teliaparken. Desværre er forholdene til kampen den 19. februar ikke blevet forbedret, og derfor bliver vi nødt til at stå ved det, vi har sagt siden april 2016: At de nuværende forhold vi bliver budt i Teliaparken ganske enkelt ikke er acceptable, hvorfor vi ikke møder op til kampen. Det ville koste os fans over en kvart million kroner alene i udgifter til billetter for at stå i et afsnit, hvor vi ikke kan give vores spillere den vokale og visuelle opbakning, som er et Derby værdigt, og det ønsker vi ikke at støtte op omkring, skriver de aktive fangrupper Alpha og Brøndby Support i en fælles udmelding. I den seneste tid har der også floreret historier i pressen om andre fangrupper fra danske klubber, der ikke føler sig velkomne i Telia Parken, men Brøndby-tilhængerne tror alligevel på, at der kan findes en god løsning for fremtiden. LÆS HELE UDMELDINGEN FRA ALPHA OG BRØNDBY SUPPORT HER I den samme udmelding, som den de aktive fangrupper melder at de bliver væk på søndag, oplyser de nemlig også om et konkret løsningsforslag for fremtiden. - Vi er selvfølgelig klar over, at det gælder begge veje, så det forslag vil vi selvfølgelig arbejde for også er gældende på Brøndby stadion, dvs. at begge holds fans får stillet samme vilkår, når de besøger hinandens stadion. Forslaget betyder helt konkret: - Sammenhængende udeafsnit med fri bevægelighed på hele afsnittet - fck og Brøndby tilbydes samme procentandel af stadionkapacitet: Minimum 5% (som man kender det i UEFA-regi) - Samme tifo- og fan-muligheder for udeholdet som hjemmeholdet - Vi ser ikke ser nogen gyldig grund til at lade over 1.000-1.500 pladser på D-tribunen i Teliaparken stå tomme, da D-tribunen kan have 3.400 tilskuere, men det er en udstrakt hånd mod fck, med et kompromis vi mener, at alle bør kunne leve med. Slutteligt understreges det, at Brøndby-tilhængerne ser boykottet som et tvungent opråb, som de håber understregen sagens alvor omkring forholdene i Telia Parken, som Brøndby- og andre fans møder. Læs mere om konflikten og baggrunden for fangruppernes udeblivelse her.

Mest kommenterede nyheder