Brøndby faldt sammen mod Brugge
Efter en stærk start gik Brøndby helt ned mod Brugge. Efter 3-0 i første kamp ser det nu svært ud. Højt at flyve, dybt at falde. Det gør ondt på de mange Brøndb

Efter en stærk start gik Brøndby helt ned mod Brugge. Efter 3-0 i første kamp ser det nu svært ud. Højt at flyve, dybt at falde. Det gør ondt på de mange Brøndby-fans lige nu, da der var stor optimisme inden aftenens opgør mellem Club Brugge og Brøndby IF. Startede godt Denne optimisme fik næring, da Brøndby kom utrolig stærkt ud og virkelig tog teten. Den optimisme fik dog et skud for boven, da Club Brugge scorede på deres første chance. Efter 14 minutter fik Almebäck ikke blokeret et indlæg, og det kunne derfor sejle over bagerst i feltet, hvor ingen fra Brøndby var opmærksomme på forsvarsspilleren Duarte, der var sneget med frem. Han kunne let heade bolden ind bag ved Lukas Hradecky, og det tog brodden af Brøndby. Efter 25 minutter kunne det have stået 2-0, hvis det ikke havde været for en fantastisk parade af Lukas Hradecky, der klarede Nicolas Castillos afslutning. Allerde minuttet efter var der igen fare på færde, da Club Brugge fik headet over fra nært hold. Igen var det Almebäck, som ikke stod tæt nok på sin mand. Det blev ikke bedre efter pausen 2-0 målet kom efter en halv times spil, da Martin Ørnskov og Lebogang Phiri ikke fik lukket ordentligt ned i feltet, således at Nicolas Castillo kunne sparke bolden i det lange hjørne uden chance for Lukas Hradecky. Den stilling holdte til pausen. Thomas Frank foretog ikke nogen udskiftninger i pausen, og der var heller ikke ændret noget i forhold til magtbalancen. Brugge styrede kampen suverænt og havde efter 49 minutter en kæmpe chance, hvor Lior Refealov afsluttede lige på Hradecky fra nært hold. Brøndby blev aldrig farlige Det blev dog til 3-0, og det skete efter 62 minutter, hvor Michael Almebäck var trukket helt ind i centerforsvaret. Derfor var der ekstra meget plads i højre side, hvilket Victor Vasquez udnyttede. Han trak flot bolden ind i banen og krøllede den over i det lange hjørne. Igen uden chance for Hradecky, som var Brøndbys bedste i dag. Almebäck var elendig Mellem det 70. og 80. minut fik Brøndby lidt luft, hvor Simon Makienok kunne have reduceret. Han trak sig fint fri, men drejede ikke afslutningen. I stedet sparkede han lige på keeperen. Generelt var Brøndby aldrig rigtig farlige, og manglede hele tiden det sidste. Dødboldene var også rigtig dårlige kampen igennem, hvor især Kahlenbergs sparketeknik svigtede. Brøndby var rigtig dårlige, og Michael Almebäck var decideret elendig og var tæt på at forære endnu et mål væk til sidst. Mikkel Thygesen fik heller ikke meget ud af sine anstrengelser, og da der gik skydetelt i den til sidst, så kunne Brøndbys medrejsende fans kun takke manglende skarphed og Lukas Hradecky for, at de slap med 3-0.