3POINT
Nyheder7. dec. 2019

Brøndby eSport - Daniel "Dingo": Det er skuffende at vi er ude, men vi takker for en utrolig opbakning

Der var i dag eSuperliga Finals i Forum Horsens. Brøndby esport skulle i kvartfinalen møde dagens hjemmehold fra AC Horsens. Den første kamp stod mellem Dingo o

3point person
3point.dk7. dec. 2019

Der var i dag eSuperliga Finals i Forum Horsens. Brøndby esport skulle i kvartfinalen møde dagens hjemmehold fra AC Horsens. Den første kamp stod mellem Dingo og Jenner. Denne kamp endte 1-2 til Jenner og AC Horsens. Den anden kamp stod i mellem Legind og Fredberg. Denne kamp endte 3-2. Dermed røg Brøndby epsort ud af kvartfinalen ved dette eSuperliga finals. Brøndby esport og Horsens skulle her til eftermiddag mødes ved kvartfinalerne til eSuperliga Finals. Det blev desværre til et samlet nederlag på 5-3 til de blå-gule fra Vestegnen og dermed er de ude af Finals. Brøndby esports Daniel "Dingo" var efter kampen en meget skuffet herre der mødte 3point.dk. - Jeg synes vi overall, i hvertfald Frederik spiller en rigtig rigtig god kamp. Personligt så spiller jeg nok min dårligste kamp i FIFA20, og får slet ikke noget til at køre. Momentum det får jeg aldrig og det er Jenner der har det hele kampen. Det kan man også se fordi jeg kun har et eller to skud i hele kampen. Så i min kamp spiller jeg utrolig dårligt, men alt ud over det i forhold til fans, og støtten fra fans, familie, venner og klubben. De er fantastiske. Ligemeget hvor vi er, om det er på Sjælland eller Jylland så er der ligeså mange mennesker. Der er Brøndby stemmer og Brøndby flag ud over det hele. Så jeg er overall skuffet over at vi ikke går videre fra kvartfinalen fordi vi har været i finalen de to forgangende år, så det er utrolig utrolig skuffende at stå her. - Jeg føler ikke vi har undervurderet dem overhovedet. Alle hold er mega stærke og det er bare tætte kampe, for det ser vi i hvert eneste kamp i eSuperligaen, at der ikke er nogle der moser andre. Der findes kun tætte opgør i FIFA20 og det er fordi spillet er lavet som det er, så vi gik med vores erfaringer og tænkte at Horsens ikke ville være det nemme valg, men noget vi kunne klare uden at undervurdere dem. De spillede bare to gode kampe og den cadeau skal de have. Dingo var utrolig glad for dagens støtte og det betyder rigtig meget for drengene med den enorme opbakning der er til dem. Nu ser de frem af mod et forhåbentligt bedre 2020 og så vise, at de er bedre end et kvartfinale nederlag i dag. - Det betyder så absurd meget at der er så mange fans i dag. Det er jo det som vi spiller for. Selvfølgelig spiller vi også for os selv, for resultaterne, for pengene og trofæet, men i høj grad også for fansene som kommer også støtter os. Uden fans ville der ikke være en grund til at spille, så de betyder utrolig meget. Der er virkelig mange efter kampen, som kommer og siger kom igen, kom igen vi tager den næste år osv. Det er rigtig dejligt. - Der er hele tiden konkurrencer i FIFA og det er mentalt hårdt, men det handler om at opstille sig og vinde alt. Det kan man ikke og det er der ikke nogle klubber der har gjort nogensinde i FIFA, så ja vi må bare op på hesten igen og tro på det, for vi ved at hvis vi rammer dagen, så kan vi slå alt og alle. Så nu ser vi frem af og håber på et godt år 2020. Nu er der en kvalifikation til FIFA world cup i vente for Dingo og Fredberg inden det går løs i en ny omgang eSuperliga sæson i 2020.

Mest kommenterede nyheder