Brøndby er tv-seernes suveræne favorit
Brøndby er de danske tv-seeres suveræne favorit og er således det hold med det højeste seertal i Superligaen 2015/16. På trods af en svingende sæson med op- og

Brøndby er de danske tv-seeres suveræne favorit og er således det hold med det højeste seertal i Superligaen 2015/16. På trods af en svingende sæson med op- og nedture, som endte med en fjerdeplads, er Brøndby de danske tv-seeres absolutte favorit. Det viser den samlede opgørelse af tv-seere ved kampene i den netop overståede sæson i Superligaen. - Tallene taler deres eget, tydelige sprog. Brøndby IF er og bliver Danmarks mest attraktive fodboldprodukt i Alka Superligaen i de danske stuer, siger Brøndbys kommercielle direktør til klubbens hjemmeside. - Det viser med al ønskelig tydelighed, hvor stærkt brandet Brøndby IF er i den brede danske befolkning, og at vi som klub favner mange fans over hele landet. Seertallene inkluderer faktisk ikke alle dem, der streamer vores kampe på for eksempel Viaplay, YouSee og Dplay, så det reelle antal seere til vores kampe er i virkeligheden væsentligt højere. Tv-seernes top tre i sæsonen 2015/16 ser således ud: 1. Brøndby IF: 4.241.000 2. FC København: 3.515.000 3. FC Midtjylland: 3.128.000