Brøndby en klasse eller to bedre end Randers
Mads Eslund blev kampens spiller, da Brøndby IF lørdag eftermiddag spillede en flot kamp mod Randers Freja i U/17-Ligaen. Efter fem kampe i træk uden sejr, men

Mads Eslund blev kampens spiller, da Brøndby IF lørdag eftermiddag spillede en flot kamp mod Randers Freja i U/17-Ligaen. Efter fem kampe i træk uden sejr, men dog med uafgjort i de to seneste, skulle Brøndby IF lørdag eftermiddag forsøge at finde tilbage på vindersporet i U/17-Ligaen. Modstander på bane 2 i Brøndby var Randers Freja, og Albert Capellas sendte dette blå/gule hold i aktion fra kampens start:Casper Hauervig Frederik Nørrestrand - Anton Skipper Hendriksen - Lasse Munkholm - Frederik Tønsberg Mads Eslund Karl Dines Appelt - Jonas "Mini" Madsen (A) Magnus Warming - Ertugrul Teksen - August Vitus Frandsen Andreas Bruus og Christian Enemark er rykket permanent op på Brøndbys hold i U/19-Ligaen, mens Jesper "Jobbe" Lindstrøm og Jonas Rosfeldt blev sparet efter landsholdsopgaver for Danmark i ugen op til kampen. Endvidere sad blandt andre Christian Johansen ude, og i hans fravær varetog U/15-spilleren Frederik Nørrestrand højre back. På bænken sad endnu en U/15-spiller i form af Andreas Pyndt Andersen.
Gigantisk spilovertag til Brøndby
De blå/gule værter lagde aggressivt ud, og allerede i andet minut havde Ertugrul Teksen det første skud på mål. Blot to minutter senere lå bolden i Randers-nettet. På et perfekt slået hjørne fra anfører Jonas "Mini" Madsen kunne forsvarskrumtappen Anton Skipper Hendriksen stige til vejrs og uhindret heade bolden ind til en tidlig Brøndby-føring. Selv om Randers Freja kort efter ramte stolpen fra en spids vinkel, så blev målet startskuddet til en halvleg med et gigantisk spilovertag til hjemmeholdet. Brøndby fik ganske vist ikke kreeret de helt åbne målchancer, men det virkede kun som et spørgsmål om tid, før proppen røg ud af ketchupflasken. Det skete imidlertid ikke. Gæsterne kom ud til anden halvleg med fornyet gejst og energi, men det fusede hurtigt ud. Udover en afslutning lige forbi mål i halvlegens første minut skulle vi ind i dommerens tillægstid, før Casper Hauervig i Brøndby-målet blev sat på en reel prøve. Landsholdskeeperen forhindrede Randers' Anders Skaaning i at kommer på måltavlen. På det tidspunkt førte Brøndby imidlertid 2-0 på et mål sat ind et kvarters tid efter pausen. Ertugrul Teksen havde egentlig mistet bolden, men en aggressiv August Vitus Frandsen generobrede den langt fremme og scorede sikkert med et skud fra kanten af feltet.
Anføreren så rødt
Undervejs havde blandt andre Karl Dines Appelt haft et nærgående forsøg, da han vendte godt rundt og sendte bolden lige uden om krydset i det fjerne målhjørne, mens indskiftede Oliver Falkengaard hen mod slutningen skruede bolden lige forbi mål efter en flot omstilling. Brøndby var på dagen en klasse eller to bedre end Randers og viste til tider endda rigtig flot fodboldspil med flydende kombinationer, gode sideskift og et velfungerende presspil. De blå/gule kom også frem til det antal chancer, man egentlig kan forvente, og scorede to fine mål, med med tanke på det temmelig store spilovertag fik man alligevel kreeret for lidt. Brøndby-anfører Jonas "Mini" Madsen var med en gigantisk arbejdsindsats og et imponerende løbearbejde ved at spille sig ind som kampens spiller, da han i løbet af tre minutter hen mod slutningen forløb sig to gange til to velfortjente gule kort - og dermed et rødt - på to helt unødvendige frispark. Titlen må i stedet gå til Mads Eslund, der fra sin position som 6'er nærmest ejede banen.
Kampen i tal
Brøndby IF - Randers Freja 2-0 (1-0) 04. minut: 1-0; Anton Skipper Hendriksen 56. minut: 2-0; August Vitus Frandsen 61. minut: Andreas Pyndt Andersen ind / Magnus Warming ud 65. minut: Oliver Falkengaard ind / August Vitus Frandsen ud 68. minut: Gult kort til Mads Eslund (BIF) 70. minut: Gustav Steener ind / Anton Skipper Hendriksen ud 73. minut: Gult kort til Jonas "Mini" Madsen (BIF) 76. minut: Gulr/rødt til Jonas "Mini" MadsenStillingen i U/17-Ligaen Brøndby IF's program Næste kamp er tirsdag kl. 18:00 på udebane mod lokalrivalerne fra FC København, mens de blå/gule drenge på lørdag skal en tur til Aalborg for at møde AaB. 3point.dk forventer at være på plads til begge kampe.