Brøndby-duo sent indskiftet i klart dansk U/16-nederlag
Danmark tabte onsdag 4-0 i en U/16-landskamp mod England. Begge Brøndby-spillere i den danske trup startede ude, men kom begge ind mod slutningen af kampen med

Danmark tabte onsdag 4-0 i en U/16-landskamp mod England. Begge Brøndby-spillere i den danske trup startede ude, men kom begge ind mod slutningen af kampen med debutanten August Carlsson som den første. August Carlsson fra Brøndby IF blev skiftet ind til sin landskampsdebut i 80. minut, mens klubkammeraten Hjalte Andersen kom på banen fem minutter senere, da det danske U/16-landshold mødte værterne fra England ved en såkaldt UEFA Development Tournament. På det tidspunkt var kampen afgjort til englændernes fordel. Efter 2-0 ved pausen førte England med slutresultatet 4-0, da den første af de to Brøndby-spillere i den danske trup blev skiftet ind. Danmark spiller igen fredag kl. 13:00 dansk tid. Modstander er Spanien, og med stor sandsynlighed starter både August Carlsson og Hjalte Andersen inde. Danmarks sidste kamp ved turneringen er mod USA på mandag.