
Ian Nielsen / Ian Foto Sport
Brøndby-drengen Bakiz skal endelig spille på Brøndby Stadion: Der kommer en kulisse, som mange af os ikke har prøvet før
Der venter en stor oplevelse for Younes Bakiz i aften. Han er vokset op i Alberslund og har spillet i Brøndby, og nu får han så endelig chancen for at spille på Brøndby Stadion.

Det er drømmen for alle unge fodboldspillere i Brøndby IF en dag at træde ind på Brøndby Stadion. Det sker nu for Younes Bakiz, som spillede i Brøndby som ung, men som aldrig fik chancen. Og efter at have scoret i Viborgs første kamp mod FCN, så har han selvtillid.
-De første år af min barndom voksede jeg op tæt på Brøndby Stadion, og har brugt mange timer ude i klubben, så selvom jeg aldrig fik mit gennembrud der, så er det da en speciel kamp på søndag. Det er motiverende, men mest af alt, så er jeg tændt for at gøre det godt for Viborg, udtaler han til klubbens hjemmeside og fortsætter;
-Der kommer en kulisse, som mange af os ikke har prøvet før, men det bliver fedt, og hvis vi kan stå imod det pres, der kommer fra omgivelserne, så er det jo stadig en fodboldkamp med 11 mod 11, hvor vi skal byde Brøndby op til dans. Vi har selvtillid, og den skal vi tage med på søndag og bruge den til at fortsætte med at spille vores spil. Vi skal angribe kampen og ikke gemme os væk, så tror jeg på, at vi har en chance.
Bakiz har én gang tidligere mødt i Brøndby som seniorspiller. Det skete i 2019, da Brøndby tabte en træningskamp mod FC Roskilde med 1-3. Her scorede Andreas Bruus i øvrigt, og det var netop ham, som Bakiz afløste efter 58 minutter.