3POINT
Nyheder30. jul. 2016

Brøndby Cup 2016 starter i dag

Det traditionsrige sommerstævne Brøndby Cup sparkes i gang i dag, Der deltager hold fra mange lande på både bredde- og eliteniveau. Blandt andet har hold fra Ha

3point person
3point.dk30. jul. 2016

Det traditionsrige sommerstævne Brøndby Cup sparkes i gang i dag, Der deltager hold fra mange lande på både bredde- og eliteniveau. Blandt andet har hold fra Hawaii meldt deres ankomst. Stævnet slutter med finaler onsdag i næste uge. I dag starter Brøndby Cup 2016 - et traditionsrigt og årligt tilbagvendende sommerstævne på Brøndby Stadions mange baner. Omkring 100 frivillige sørger for at tusindvis af primært drenge i alle aldre de næste dage får optimale forhold både på og udenfor fodboldbanen. Fra i dag og til og med onsdag i næste uge spilles der på både bredde- og eliteniveau med hold fra nær og fjern. Udover Danmark er der i år hold fra England, Finland, Norge, Sverige, Færøerne, Estland, Tyskland, Libanon, Litauen og USA - blandt andet Hawaii. I Brøndby Mini Cup deltager drenge fra U/8, U/9 og U/10. I Brøndby Bredde Cup er det drenge fra U/11 til U/19. Endelig deltager drenge fra U/13 til U/19 samt piger fra U/16 i Brøndby Elite Cup. Her på 3point.dk vil vi primært følge Brøndby Elite Cup for U/17 og U/19 drenge. U/17 afvikles i en seks hold stor pulje, hvor alle møder alle en enkelt gang. Udover Brøndby IF er AB, Helsingør og Køge med fra Danmark, mens Landskrona BoIS er med fra Sverige og Flora Tallinn fra Estland. Se programmet her. U/19 afvikles som en cup-turnering mellem IFK Lidingö og BK Olympic fra Sverige, Joga SC fra Washington D.C i USA samt AB, B93, Helsingør, Roskilde og Brøndby fra Danmark. Der startes med kvartfinaler i dag lørdag, og de næste dage spilles der om samtlige placeringer fra 1 til 8. Se programmet her.Brøndby Cup's officielle hjemmeside

Mest kommenterede nyheder