Teis Markfoged
Brøndby: Bruus har fri grundet muligt skifte
Brøndby har på Twitter bekræftet, at Andreas Bruus har fået fri fra dagens træning for at afdække muligheden for et skifte til udlandet.

Andreas Bruus er ikke tilstede ved dagens træning i Brøndby, da han har fået fri for at afdække et muligt skifte til udlandet.
Højrebacken, som oprindeligt var angriber i ungdomsrækkerne, fik debut i 17/18-sæsonen. Det var først under Niels Frederiksen, at han for alvor formåede at bide sig fast på holdet.
Det er klubben, som har bekræftet det mulige skifte på Twitter.
Andreas Bruus deltager ikke ved dagens træning, da han har fået lov til at afdække mulighederne for et skifte til en udenlandsk klub.
— Brøndby IF (@BrondbyIF) July 15, 2022
Fodbolddirektør, Carsten V. Jensen fortæller, at det er et skifte, som der er blevet arbejdet hen mod i løbet af sommeren.
– Sammen med Andreas Bruus har vi arbejdet hen imod en transfer denne sommer. Det nærmer vi os, og derfor har Bruus fået fri til at afklare et potentielt skifte, fortæller Carsten V. Jensen gennem Brøndbys Twitter.
Andreas Bruus har indtil nu nået at spille 85 kampe for de blå/gule.
Brøndby hentede igår en ny højreback, som formenligt er Andreas Bruus direkte erstatning, det kan du læse mere om her.