Teis Markfoged
Brøndby bekræfter: Vraa og Ambæk på træningsophold i udlandet
Historien begyndte at cirkle i forskellige medier fredag, lørdag morgen bekræfter Brøndbys officielle hjemmeside historien. Den unge angriber Jacob Ambæk skal i den kommende uge træne med hos AS Roma i Italien, desuden skriver klubben, at Ludwig Vraa også skal afsted på et træningsophold i udlandet.

Der bliver ikke tid til afslapning og julehygge for Ludwig Vraa og Jacob Ambæk i den kommende uge, i det begge Masterclass-spillere skal på træningsophold i udlandet. Allerede fredag skrev flere medier allerede om at Jacob Ambæk skulle træne med hos AS Roma i den kommende uge, det bekræfter Brøndby lørdag, samtidig med at de blågules officielle hjemme side også skriver Ludwig Vraa skal på et lignende ophold.
For Ludwig Vraas vedkommende går turen ligeledes til Italien, hvor Hellas Verona åbner dørene for et træningsophold den kommende uge.
Brøndbys talentchef Christian Larsen tager med til Italien, og fortæller til Brondby.com om begrundelsen for træningsopholdene:
- I arbejdet med talenter i Brøndby Masterclass giver vi muligheden for at rejse ud i Europa med nogle af vores talenter på en uges træning i en udenlandsk klub, fordi vi ønsker, at de skal ud og snuse til, hvordan dagligdagen er i udlandet. Det er rigtig sundt for vores unge mennesker at prøve at træne i en ny kultur og i et setup, der er anderledes end det, de er vant til her hos os.
Den unge Malek Bakhit skal ligeledes til udlandet, hvor han henover juledagene skal samles mde Egyptens U20-landshold, hvortil han er udtaget.