3POINT
Jens gammelby

Teis Markfoged

Nyheder14. feb. 2023

Brøndby bekræfter: Gammelby skifter til Norge

Jens Martin Gammelby skifter til norske Hamkam. Det bekræfter Brøndby på klubbens hjemmeside.

3point person
Anders Villaume Vestergaard14. feb. 2023

Brøndby IF oplyser tirsdag morgen, at Jens Martin Gammelby skifter tilværelsen i Brøndby ud med Hamkam i Norge med øjebliklig virkning.

- Jens Martin har fået en god mulighed i norsk fodbold, og det skifte vil vi ikke stå i vejen for. Vi vil gerne takke Jens Martin for sin indsats i klubben igennem de seneste fire sæsoner, og alle i klubben ønsker ham alt det bedste i fremtiden, siger fodbolddirektør Carsten V. Jensen til Brondby.com.

Jens Martin Gammelby takker i samme omgang alle omkring klubben og siger, at han er taknemmelig for de oplevelser, som hans tid i Brøndby har givet ham.

- Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til alle, jeg har mødt på min vej i Brøndby. Mine år i Brøndby IF har for mit vedkommende budt på sejre og nederlag, både som hold og personligt. Det er ikke altid nemt, når vejen ikke er snorlige, men jeg er stolt over at have repræsenteret Brøndby IF og de mange gode oplevelser, jeg har haft.  Jeg vil også gerne takke for den opbakning, jeg har mødt fra Brøndby-fans igennem mine mange sæsoner i klubben. Det har jeg aldrig taget for givet. Tak, siger Gammelby til Brøndby.com.

Jens Martin Gammelby kom til Brøndby fra Silkeborg tilbage i sommeren 2018. Siden da er det blevet til 66 kampe i den gule trøje for højre-backen. Gammelbys ophold på Vestegnen har derudover også været afbrud af lejeophold i Lyngby og polske Miedz Legnica.

 

Mest kommenterede nyheder