Brøndby-back: Vi vil vise en reaktion
Brøndby IF-spillerne vil vise en reaktion oven på de to seneste nederlag til AGF og FC Midtjylland. Søndag aften gælder det FC Nordsjælland og Anthony Jung forv

Brøndby IF-spillerne vil vise en reaktion oven på de to seneste nederlag til AGF og FC Midtjylland. Søndag aften gælder det FC Nordsjælland og Anthony Jung forventer en spændende kamp mod nordsjællænderne. FOTO: Teis Markfoged Brøndby IF tørner søndag aften sammen med FC Nordsjælland i Superligaen. Brøndby går ind til kampen med to nederlag mod henholdsvis AGF og FC Midtjylland i bagagen, så Niels Frederiksens tropper har brug for at rejse sig. Brøndby-spillerne vil gerne vise en reaktion oven på de to kampe, fortæller venstrebacken Anthony Jung. LÆS OGSÅ: Trupnyt: Andreas Maxsø kan debutere for Brøndby IF - Vil vi gerne vise en reaktion på de to seneste nederlag mod AGF og FC Midtjylland. Vi ved, at det er altid spændende kampe mod FC Nordsjælland, som går meget frem og tilbage. Det er kampe i højt tempo i begge retninger, så vi er forberedte på hurtige omstillinger. Og så vil der være perioder, hvor de vil holde mere i bolden end normalt, siger han til klubbens hjemmeside. - Men jeg synes, at de passer godt til os, fordi de ikke vil stå dybt og forsvare, så vi vil få vores chancer til at udnytte pladsen bag deres bagkæde, så jeg glæder mig til kampen. Kampen mellem Brøndby og FCN spilles søndag klokken 18.00. Billetter til kampen kan købes her.