Brøndby-back: Vi må kigge på os selv
Brøndbys nye back, Johan Larsson, vil ikke kun undskylde den sløje pointhøst med stolpe ud og uheldighed. Brøndby må også kigge indad og steppe op, mener han. B

Brøndbys nye back, Johan Larsson, vil ikke kun undskylde den sløje pointhøst med stolpe ud og uheldighed. Brøndby må også kigge indad og steppe op, mener han. Brøndby hentede i januars transfervindue et es til højre back-positionen. Svenske Johan Larsson kom til og har allerede markeret sig som en nøglespiller på Brøndby-holdet, selvom han blot har spillet fire kampe. Larsson har endnu sin første Brøndby-sejr til gode, men han er sikker på, at det nok skal komme. Men det kræver, at holdet stepper op og kigger indad. - Vi må først og fremmest kigge på os selv og finde ud af hvad vi kan gøre bedre, for at vinde kampe som denne (FCK-kampen, red.), som ligger på vippen. Nu har der været fire kampe, som har været på vippen og det er gået mod os alle fire gange. Så vi er nødt til at steppe op, siger Johan Larsson til 3point.dk. Læs også: Holst: Havde ikke lige troet, at jeg skulle spille et derby på midtbanen Svenskeren spillede i går sit første derby i den blå/gule trøje og det var en blandet oplevelse. - Jeg synes der var fed stemning og en okay kamp. Det var tungt, at vi ikke kunne tage et point eller tre med hjem, som vi havde ønsket, men det var en fed oplevelse. Jeg ser frem mod næste derby på hjemmebane. - Stemningsmæssigt var det topklasse. Virkelig. Fra begge hold. Der var lyd på i 90 minutter og det er sådan nogle kampe, man vil spille. Det er den kamp med bedst stemning, som jeg har spillet, siger Johan Larsson til 3point.dk. Læs også: Brøndby slog Lyngby i underholdende opgør i Reserveligaen Larsson betegner sig selv som en meget offensiv back. Det har han givet prøver på i sin første Brøndby-tid og lagde blandt andet på fremragende vis op til Ferhan Hasanis scoring i 1-1-kampen mod FCM. I derbyet mod FCK var det dog mest defensivt arbejde for Larsson. - Kampen krævede, at man var på vagt defensivt og ikke efterlod holdet i svære situationer ved at løbe frem hele tiden og spille offensivt. For mig handler det om at læse kampen. De muligheder jeg fik, forsøgte jeg at tage, forklarer Larsson til 3point.dk. Johan Larsson har spillet fra start i alle Brøndbys fire kampe i forårssæsonen.