Brøndby-back ser fremad: Vi kan lære noget nyt om os selv
Brøndby rejser i dag på træningslejr og i stedet for at skue for meget bagud, skal Brøndby se fremad. Det kan være, man kan lære noget nyt om sig selv, siger ve

Brøndby rejser i dag på træningslejr og i stedet for at skue for meget bagud, skal Brøndby se fremad. Det kan være, man kan lære noget nyt om sig selv, siger venstrebacken Anthony Jung. FOTO: Teis Markfoged I dag drager Brøndby-spillerne på træningslejr og spillerne kan på turen arbejde intenst med mange træningspas. Det er samtidig også en god mulighed for at ryste holdet yderligere sammen socialt, mener venstrebacken Anthony Jung. - Det er en god mulighed, for vi kan arbejde på et andet niveau, når vi er på en intens træningslejr, siger han til 3point.dk og fortsætter: - På træningslejren er det også et mål som hold at komme tættere på hinanden. Der er nogle nye spillere og nogle unge spillere, der kommer med. Det er en god mulighed for at blive rystet endnu mere sammen. Der skal dog arbejdes meget med det sportslige og der er da også plads til forbedring i forhold til en svingende efterårssæson. Nu handler det om at se fremad, mener Jung. - Det er tydeligt, at vi ikke er glade for første del af sæsonen. Men det er sådan det er. Vi må arbejde videre og få det bedste ud af det nu. Hvad der er sket, er sket. Vi skal ikke starte forfra, men se fremad og fokusere på hvad vi kan blive bedre til. - Vi kan også lære noget nyt om os selv, slutter han. Brøndby skal spille to træningskampe på træningslejren i Dubai.