Brøndby arbejder på løsning på Sydsiden: Søndag fjernes den ene afspærring
På søndag vil der kun være ét afspærret område på Sydsiden. Klubben og Rambøll vil resten af efteråret foretage nye målinger og tests for at finde den bedst mul

På søndag vil der kun være ét afspærret område på Sydsiden. Klubben og Rambøll vil resten af efteråret foretage nye målinger og tests for at finde den bedst mulige løsningsmodel for renoveringen af tribunen. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Hvis man jævnligt indfinder sig på Sydsiden til Brøndby-kampe, har man måske nærmest vænnet sig til det... Men der er sat sæder på ståtribunen, ligesom der er to afspærrede områder. Det skyldes, at betonen er slidt og sæder og afspærringer hjælper til at holde det samlede tryk på betonen nede. Klubben arbejder på højtryk for at finde en langsigtet løsning for de berørte afsnit på Sydsiden og på den nordlige tribune, hvor samme problem gælder. LÆS OGSÅ: Palmå: En renoveret Sydsiden er en af vores vigtigste prioriteter Til efterårets resterende hjemmekampe vil Brøndby i samarbejde med Rambøll derfor foretage flere målinger og tests, for at komme nærmere en løsningsmodel. Det betyder blandt andet, at der allerede på søndag mod Randers FC kun vil være ét spærret område på Sydsiden. - Vi arbejder tæt sammen med vores rådgiver Rambøll om at finde den rette løsning for renoveringen af de nedre afsnit på den sydlige og nordlige tribune, for vi har alle et stort ønske om, at Sydsiden igen kan vende tilbage i fuld sving. Opbakningen, som Sydsiden leverer, er uovertruffen, og derfor er renoveringen en vigtig prioritet for os, siger Brøndbys administrerende direktør Ole Palmå til klubbens hjemmeside og fortsætter: - Til de resterende fem hjemmekampe i dette efterår gennemfører vi derfor sammen med Rambøll en række målinger af betonelementerne på den sydlige tribune for at afdække nogle af de mulige løsningsmodeller, vi arbejder på. - Til søndagens kamp mod Randers FC betyder det helt konkret, at vi, som en del af disse målinger, fjerner den ene af de to midlertidige afspærringer på den sydlige tribune og opsætter sæder. Der vil derfor kun være ét afspærret område på den sydlige tribune til søndagens kamp. Kampen mellem Brøndby IF og Randers FC spilles på søndag klokken 16.00. Du kan sikre dig billet til kampen her.